Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Frozen Ground

21. oktober 2013 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Frozen Ground billede

Triviel Cage og Cusack krimi

Jeg har det sådan med både Nicolas Cage og John Cusack, at jeg egentlig godt kan lide dem som skuespillere. Der er bare det problem, at de begge ofte vælger nogle halvdårlige film at spille med i. Ingen tvivl om at de begge er fremragende skuespillere, bare tag et kig på deres CV. Jeg har det lidt på samme måde med de to skuespillere, som jeg har det med The Frozen Ground. Jeg vil rigtig gerne kunne lide den, men det virker bare aldrig helt rigtig for mig.

Jack Halcombe (Nicolas Cage) mangler to uger før han skal flytte med familien væk fra Alaska og sit job som Alaska State Trooper, men da han modtager beskeden om at en forsvunden pige er blevet fundet dræbt, er han nødt til at tage sagen op. Det viser sig hurtigt, at rigtig mange piger er forsvundet i løbet af de sidste par år, og alle beviser peger på Robert C. Hansen (John Cusack). Problemet er, at beviserne ikke er gode nok til at få Hansen fængslet. Den prostituerede Cindy Paulson(Vanessa Hudgens) er dog en af de få, som er undsluppet Hansen, og hun kan hjælpe Halcombe med at indespærre Hansen. Nu er problemet bare at finde hende.

The Frozen Ground er ikke nogen almindelig krimi. Man forventer kattens leg efter musen, men man opdager hurtigt at Robert C. Hansen er morderen. Så det er ikke der mysteriet i filmen ligger. Filmens præmis er dermed at finde beviserne og at finde pigen Cindy, men det er som om, at dette aldrig bliver spændende nok til, at man rigtig bliver opslugt af det. Problemet er bare, at filmen er baseret på virkelige hændelser, og derfor kan man ikke skjule morderen, da historien jo er kendt i forvejen.

Filmen foregår i Alaska, hvilket er med til at give en mørk, dyster og forholdsvis øde stemning. Man føler virkelig at folk er afskåret fra resten af verdenen, når det foregår i ødemarken. Skuespillet fejler ikke noget, men vinder heller ingen priser. Cage er fanget i en så klichéfyldt karakter at det halve kunne være nok. Han er en idealistisk politimand som snart skal flytte, men pga. sit engagement i sit arbejde kan han ikke lade sagen ligge. Det medfører selvfølgelig, at det kommer til at skrante på hjemmefronten. Cusack formår ud fra en forholdsvis tom karakter at spille både almindelig familiefar og fuldstændig skruppelløs psykopat. Hans karakter kunne dog sagtens være blevet lavet mere psykopatisk uden det ville have gjort noget. Desuden mangler der noget baggrund for, hvorfor han egentlig slår ihjel og er blevet så psykopatisk. Vanessa Hudgens’ karakter er den prostituerede Cindy. Hendes karakter formår ikke at fremstå som andet end en snotdum bimbo. Efter hun er blevet fundet får hun tilbudt et safe house, hvilket hun afslår. Derefter flygter hun fra politiet og hospitalet for at rende lige i armene på the bad guys, for derefter at ringe til politiet efter hjælp. Kunne hun ikke bare være blevet hos dem i første omgang? Så irrationelle beslutninger gør at man helt klart mister sympatien for hende.

Alt i alt er The Frozen Ground på ingen måde nogen dårlig film. Det meste er set før og bedre. Historien bag filmen er frygtelig, men filmen formår aldrig rigtig at blive intens og spændende, og man bliver aldrig opslugt af filmens præmis. Igen-igen fristes man til at sige at Cage og Cusack medvirker i en middelmådig film. The Frozen Ground er ikke dårlig, men den er heller ikke god.

Der findes ingen ekstramateriale på DVD’en.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Mis. Label.

Titel: The Frozen Ground
Original Titel: The Frozen Ground
Premieredato: 10. oktober 2013
Instruktør: Scott Walker
Skuespillere: Nicolas Cage, John Cusack, Vanessa Hudgens, Curtis Jackson
Spilletid: 105 min.
Selskab: Grindstone Entertainment Group, Midget Entertainment, 2013
Genre: Krimi






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...