Skriv en kommentar
I Auschwitz II, en kz-lejr i Polen, bliver jøderne samlet og udryddet med hensynsløs effektivitet. Der er intet håb for nogen og jøderne betragter allerede sig selv som ”døde”. For at føje spot til skade, så har tyskerne sat grupper af jøder til at genne de andre ind i gaskamrene, fjerne dem igen bagefter og så til sidst brænde dem. Disse grupper bliver kaldt Sonderkommandos, og som tak for deres arbejde får de specielle privilegier, såsom ekstra rationer, alkohol og generelt bedre vilkår. Men ingen gruppe af Sonderkommandos har nogensinde klaret sig mere end 4 måneder, før de selv må træde ind i gaskammeret. Vi følger en af disse grupper, hvis 4 måneder snart er gået. De er i gang med at brygge en desperat plan sammen om at gøre oprør og destruere de store brændeovne, som jøderne ender i. Det er en risikabel plan, som de med nærmest fanatisk iver prøver at sætte i værk, selvom de ved at alt håb for længst er ude.
The Grey Zone er en film baseret på et skuespil baseret på en bog af Dr. Miklos Nyiszli. Nyiszli er en af hovedpersonerne i filmen og har på baggrund af sine førstehåndsindtryk dengang i kz-lejren skrevet et værk om det. Dengang var han læge og kirurg for Josef Mengele, hvor han hjalp ham i forsøg på jøder. Tim Blake Nelson har så taget fat i bogen og lavet det til et teaterstykke. Senere har han ført stykket over i filmform i form af The Grey Zone. Og det gør han også udmærket. Filmen er dog meget præget af at have været skrevet til teater, idet der er nogle meget lange passager med dialog, som Nelson har forsøgt presset ned i så kort tid som muligt. Følgende virker samtalerne mellem karaktererne som for hurtige og for intelligente, som om de ved nøjagtig hvad de vil svare endnu inden den anden er færdig med at tale. Nelson skildrer nogle meget eksplicitte scener med jødeudryddelse og undertrykkelse. De virker meget stærke og flotte. Nogle af dem hælder lidt overdrevent til klicheerne, men der er andre virkelig sætter tankerne i gang og åbner op for helt nye sider af den holocaust som jøderne var ofre for. Skuespillerne klarer sig umådeligt flot. Der er nogle pænt kendte imellem, og de kan, i kraft af deres karakterskuespil, eksekvere filmen og de svære dialoger godt. Harvey Keitel er dygtig som den tyske officer Muhsfeldt og Mira Sorvino som den viljestærke Dina. Den musikalske side glimrer lidt ved sit fravær, da der nærmest ikke er en nævneværdig lydside til filmen. Det gør måske at man lægger mere mærke til de hårde og brutale scener.
Alt i alt er The Grey Zone en meget habil og gribende holocaustfilm. Det er en meget speciel situation den beskriver og det giver et meget godt indblik i livet i de sidste måneder af kz-fangernes eksistens. Filmen bærer præg af oprindeligt at være lavet som et teaterstykke, men det kan man sagtens bære over med. Umiddelbart sætter den sig ikke spor i hukommelsen, som måske Schindler’s List og The Pianist gjorde, men den er absolut en af de bedre filmen indenfor genren. Jeg kan godt anbefale den hvis man gerne vil have en rørende oplevelse. 4 stjerner til The Grey Zone.
Ekstramaterialet er derimod ikke så anbefalelsesværdigt. Det består af et par trailers, lidt kommentar fra instruktøren og nogle få deleted scenes. Det i sig selv er ikke rigtig et køb værdigt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af .
