Skriv en kommentar
Vi så ganske rigtigt tegnene. Vi hørte ganske rigtigt advarslerne. Vi kunne have forudset det. Og havde de store, tykke Hollywood-producenter også læst mellem linjerne på M. Night Shyamalans sidste par film, så ville de have vidst at han havde en rigtig lortefilm liggende i sig. Men gud ske tak og lov for at de alligevel har ladet ham lave den, for ”The Happening” er så utrolig rædselsfuld at den er sært underholdende, ja til tider ustyrligt morsom.
At det skulle være det indiske filmselskab, der har været inde over produktionen, der skal hæfte for det horrible overspil og voldsomme melodrama lyder lige så sandsynligt som at sige det bare er en naturlig fortsættelse af Shyamalans pudsige formkurve, der startede på toppen med ”Den Sjette Sans” for efterhånden ni år siden, og støt er dalet siden da. Under alle omstændigheder spiller Shyamalan på nøjagtig de samme tangenter som han hele tiden har gjort, han har bare tabt melodien. Måske de gamle Hitchcock-lærebøger som den overvurderede instruktør hidtil har klynget sig til skal genlæses – eller måske han bare skulle se at kaste sig over en ny genre?
For som sci-fi thriller er ”The Happening”, der for en kort bemærkning bar den ellers fantastiske titel ”The Green Effect”, hverken overraskende, spændende eller det mindste engagerende. Filmen er båret på et fundament af forfærdeligt skuespil med Mark Wahlberg som den samlede trups pejlemærke. Marky Marks skuespil-talent har ellers vist sig nogenlunde prisværdigt fra tid til anden, men her leveres alt bare forkert. Han taler til alle som var de små børn, mens han med store hundeøjne samtidig skal forestille at være både handlekraftig og intelligent. Det fungerer aldrig, men sammen med den monotone præstation fra Zooey Deschanel, der spiller hans kone, udgør det umage par filmens mest lattervækkende indslag.
Det samlede hold af skuespillere leverer så rædsomme præstationer at det for det første kun kan tilskrives instruktøren og for det andet mange gange virker som om det er med vilje. Flere gange var jeg lige ved at tro at her var tale om en parodi, et grinagtigt plagiat af Spielbergs horrible ”War Of The Worlds” bare uden rumvæsener. Men just som man skal til at kalde Shyamalan en ironisk visionær, så slår han fast med syvtommer-søm at hans dagsorden er ganske alvorlig, hvlket gør den banal og i mine øjne blot endnu morsommere.
Det er pinligt det her. Pinligt men ustyrligt underholdende. Historien om hvordan de forsmåede planter angriber det menneskelige nervesystem og tvinger folk til ufrivilligt at begå selvmord, er så dum at man ikke kan andet end grine. Scenerne hvor vor grimasse-løse hovedpersoner løber fra vinden, der er ude på at slå dem ihjel, er uvurderlige og dertil kommer de tonstunge, alt for udpenslede, etiske prædikener. Volden er overraskende voldsom og til tider rigtig morsom, men aldrig rigtig bemærkelsesværdig, ligesom Shyamalans forsøg ud i aparte bifigurer er diletantisk og igen...ja...pinligt.
Tager man alvorsbrillerne på, skal man være ekstremt ukritisk for at se andet end musikken, de enkelte, morsomme blodsudgydelser og John Leguizamo som positivt, men har man ikke noget i mod at grine lidt af en falleret filmskaber, der gør sig selv til grin ved at insistere på noget så tåbeligt som manuskriptet her, så vil jeg på det varmeste anbefale en tur i biografen. ”The Happening” er et sammenkog af Shyamalans tidligere film. Nærmest identisk i opbygning med ”Signs”, cirka lige så tåbelig som ”Lady In The Water” og tilsat det lammeste skuespil og det mest kiksede monster i lang tid. Glimrende underholdning, hvis man kan grine af dårlige film. Skrækkelig, atmosfæreløs spændingsfilm, hvis man godt vil have et solidt gys.
