Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Dr. Parnassus (Christopher Plummer) lever sammen med sin datter Valentina (Lily Cole), dværgen Percy (Verne Troyer) og den unge fyr Anton (Andrew Garfield). De rejser rundt som teaterkompagni og tjener penge på at lave en forestilling, hvor Dr. Parnassus går i trance og sender folk gennem et spejl på en fantastisk rejse. Hvis man er åben, kan han befri ens fantasi. Der er få dage til Valentinas 16 års fødselsdag, og hun er ved at være godt træt af at leve som sin far. For 1000 år siden indgik Dr. Parnassus en aftale med djævlen, hvor han til gengæld for ungdommelighed skulle give sin førstefødte til djævlen i en alder af 16 år. Det ved Valentina imidlertid intet om, dagen er ved at komme og djævlen ånder Dr. Parnassus i nakken. Han er fortvivlet, indtil Tony (Heath Ledger) dukker op. Percy, Valentina og Anthon har reddet hans liv, og Dr. Parnassus er overbevidst om, at han er del af et nyt væddemål. Tony kan dog ikke huske, hvem han er, og Anthon, der er forelsket i Valentina, er jaloux og skeptisk, da Tony har talegaverne i orden, er charmerende og sofistikeret. Dr. Parnassus gør ham dog til en del af truppen, og djævlen går med til et nyt væddemål. Den der først når 5 sjæle vinder. Hvis de deltagende er stærke nok, fuldfører de deres fantasi, ellers går de over til djævlen.
Som man nok kan hører af ovenstående, er denne film en snørklet affære, til tider lidt sær, men i høj grad den type film, man har lyst til at se igen og igen, da man har fornemmelsen af, at man ser noget nyt hver gang. Den indeholder mange lag, som man gerne vil grave sig ned i, og efter at have set filmen anden gang følte jeg, at jeg forstod den lidt bedre. Tempoet er højt, og det kan derfor til tider være svært at fange filmens præmis. Man skal tænke sig om og kan ikke undgå at tolke det man ser.
Kodeordet for denne film er fantasi, men ligesom ethvert andet godt eventyr er der morale og flere niveauer i historien. Ud over den åbenlyse historie om Dr. Parnassus gentagende væddemål med djævlen, er det ligeledes en historie om en ung piges løsrivelse fra sin far. Han forsøger at holde hende i barndommen ved at spille en 12 årig rolle og lader hende bære en klokke om benet. Hun drømmer dog om en anden verden end den hendes far lever i, og hendes seksualitet er spirende. Valentina er splittet mellem den gode trofaste fyr Anthon, som man ved hvor man har, og først da han er på vej væk, finder hun ud af, at hun ikke kan undvære ham. På den anden side står den mystiske og spændende fyr Tony, som repræsenterer det nye og uforudsigelige.
Man kan ikke komme uden om, at ”The Imaginarium of Dr. Parnassus” har fået meget omtale, grundet Heath Ledgers død. Det var hans sidste film og manuskriptet måtte endda skives om, og Jude Law, Colin Farrell og Johnny Depp, måtte spille resten af Tony´s roller. Det virker dog som en hel naturlig del af handlingen, og filmen har fortjent alt den omtale den har fået. Den er en fortryllende fortælling, og man er godt underholdt hele vejen igennem. Filmen er en lang overflod af skønne mænd, og surrealistiske fantasiverdener, som er medrivende og humoristiske.
Heaths død fylder ligeledes meget i ekstra materialet til filmen, bl.a. med et indslag om hvordan de lavede filmen efter hans død, et hvor Heath Ledger fjoller rundt i en masse kostumer og ikke mindst et interview fra november 2007. Det er et omfattende ekstra materiale, der ud over de obligatoriske deleted scenes, også indeholder et interessant indslag, hvor man i samme skærm ser Pre-visualization, Storyboard Sequence, Blue Screen footage og Final Sequence fra en scene i filmen.
“The Imaginarium of Doctor Parnassus” var nomineret to Oscars ved årets uddeling; Art Direction og Costume Design, men priserne gik til henholdsvis “Avatar” og “The Young Victoria”.
