Skriv en kommentar
Hvis man nu ikke er helt tilfreds med sin tilværelse – og savner at kunne leve livet på en alternativ facon, hvilke muligheder findes der så ? Jack Worthing har valgt at oprette et slags alter-ego ved navn Ernest, en opdigtet bror, der i høj grad er familiens sorte får, således at han kan flygte fra sin smukke, men stille landidyl og tage til storbyen og slå sig løs som en anden person. Sammen med sin ven Algy (venskaber kan dog være mangeartede, skal det senere vise sig) gør Ernest byen usikker, og det skorter ikke på store armbevægelser.
Hans primære mål er dog et giftermål med den smukke Gwendolen. Og Gwendolen vil da også gerne giftes med Ernest, faktisk har hun altid haft en vision om at skulle giftes med en person ved navn Ernest. Imellem dem står dog Gwendolens mor, den frygtindgydende Lady Bracknell, der ikke bare sådan forærer sin datter væk til hr. Hvemsomhelst. Faktisk skal man igennem et større krydsforhør, og da Ernest ikke kan redegøre for sine familiære baggrund, da han er hittebarn, er beskeden: ”Duer ikke!”.
For at sætte lidt ekstra kolorit på historien, er Lady Bracknell også Algys Tante, og Algy har ligeledes tendenser til at omgå sandheden lemfældigt. For at slippe for sin tantes kedelige middagsselskaber, opfinder Algy en ven, der har brug for hans omsorg i netop de situationer, hvor der ville være rart med en undskyldning for at stikke af. Lige pludseligt er der 4 identiteter til 2 personer – og både Algy og Ernest har kendskab til hinandens alter-egoer.
På Ernest/Jacks landsted har han sin myndling boende, og hun har i lang tid vakt Algys interesse. Så under påskud af at være netop Ernest, tager Algy afsted på sit erobringstogt. Jack er mildest talt ikke begejstret for de amoriner, der blomstrer mellem de to – og han har slet ikke brug for en bror ved navn Ernest, og da slet ikke, da Gwendolen dukker op og ikke helt forstår, at Ernest ikke hedder Ernest.
Forvirret ? Det er der ingen grund til, for det hele bliver meget værre, ikke mindst da den meget bestemte Lady Bracknell også vil deltage i løjerne, og ind i mellem skal der også være plads til en romance mellem den lokale læge/præst og en museagtig lærerinde.
På omslaget af ”The Importance of being Earnest” står der: “En bagatelagtig komedie for alvorlige mennesker”.
Det er såmænd meget rammende for denne film, der er humoristisk på en skæv måde og har et ganske fint plot. Det ligner til forveksling noget, man har set før, men dialogen er så underfundigt skruet sammen, at det alligevel minder om nytænkning. De to kvinder finder sammen i en besynderlig alliance mod de to bedrageriske mænd, og deres samtaler om hvorledes mænd skal tackles er yderst underholdende. Lady Bracknells konstante udgydelser og meget bestemte faon (om end hun kun er bestemt, når det gælder egen vinding) kan også frembringe et smil på læben.Over hele linien er der solide skuespilspræstationer, og omgivelserne er flot stykket sammen, vekslende mellem overdådige spisesteder i London klædt i rødt velour, og Jacks idylliske landsted omgivet af grønne enge.
”The importance of being Earnest” byder ikke ind på svaret om meningen med livet, men mindre kan også gøre det – Filmen søger kun at underholde, og det lykkes til fulde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
