Skriv en kommentar
Filmen starter i USA i år 1876, hvor den fordrukne Kaptajn Nathan Algren, spillet af Tom Cruise, lever af at reklamere for rifler i et cirkuslignende messetelt. Algren har mistet livsmodet og tror ikke længere på at der er ære at finde i krig. Hans sidste krigsmission var at deltage i en barbarisk nedslagtning af indianske kvinder og børn, hvilket giver ham mareridt, som kun whiskyflasken kan holde på afstand.
Det er derfor en kærkommen lejlighed til at flygte fra krigens grufulde minder, da han tilbydes at rejse til Japan for at træne Japans første moderne hær i brugen af skydevåben. Målet for denne hær er at beskytte Japans kejserstyre mod samuraiernes sværd og nedkæmpe deres karismatiske leder Katsumoto spillet af Ken Watanabe. Algren skal blot bistå med strategisk rådgivning og træning af hæren.
Alt for hurtigt sendes Algrens uforberedte hær i kamp mod Katsumotos samurai styrker og resultatet er da også katastrofalt. Kampen tabes og Algren tilfangetages stærkt såret. Han bliver bragt til Samuraiernes by langt inde i bjergene og her læger tiden og samuraiernes kultur Algrens sår på krop og sjæl. Her genfinder Algren sin ære og fascineres af Katsumoto og hans folks levevis og æresbegreber. Men samuraiernes paradis trues af kejserstyrets hær, som i moderniserings navn ønsker at tilintetgøre samuraierne.
Så vil jeg ikke røbe mere om filmens handling. Tom Cruise spiller formidabelt rollen som den desillusionerede kaptajn, som plages af fortidens dæmoner og inderst inde blot ønsker at dø. Han fører os igennem et bredt følelsesregister før han genvinder troen på sig selv og æren i at kæmpe for det man tror på og holder af.
Ken Watanabe er Oscarnomineret i kategorien: ”Best supporting actor” for sin skildring af Katsumoto. Katsumoto har sit folks respekt og opbakning men dvæler over fortidens gyldne stunder og fremtidens bitre udsigter. Han er en mand, som ligesom Algren ikke længere er overbevist om at han kan træffe det rigtige valg. Han tror på at skæbnen allerede har truffet det valg.
Filmen er utrolig flot lavet og har nogle meget betagende panoramascener fra bjerglandskabet. Kampscenerne er troværdig og flotte, mens handlingen er solid.
Selvfølgelig er 2 timer og 24 minutter lang tid – især når mange af minutterne foregår i den idylliske samurai by, men alligevel keder man sig ikke og instruktør Edward Zwick formår at fastholde sit publikum og bygge historien op omkring Algrens udvikling.
Et stort plus ved filmen er at den ikke forløber som en typisk Hollywood film. Man føler at filmen er tro mod sin historie og der er ikke presset Hollywood-momenter ind i filmen.
Nu ligner det jo næsten 6 stjerner. Det bliver også kun ved næsten. Filmen minder til tider lidt om Braveheart. Det er nok ikke intentionen. Braveheart var der bare først og derfor mister The Last Samurai lidt point i nyskabelsens point-tabel. Så mister filmen desværre også lidt troværdighed på at Kaptajn Algren lærer japansk under et halvt års ophold i samurai byen. Nu kan jeg ikke nok japansk til at bedømme, hvor godt han taler det. Nogle af emnerne er dog ikke just dagligdags snak. Katsumoto taler også gebrokken, men forståeligt engelsk, selvom de afsides bosatte samuraier netop prøver at fastholde de gamle dyder og undgå modernismen. Men det gør det selvfølgelig lidt lettere for instruktøren at bygge et venskab op mellem Algren og Katsumoto.
Til sidst vil jeg lige pointere at det rent faktisk var det britiske og tysk/franske militær som opbyggede Japans første moderne hær. Men Tom Cruise havde jo nok næppe været co-producer og hovedrolleindehaver i en film om det tyske militærs overlegenhed i 1800-tallet.
