Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Lion in Winter

8. marts 2008 af Henrik Østergaard

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Lion in Winter billede

Stjernespækket, intenst kongedrama. En klassiker indenfor spil om magt og en faders kærlighed.

Året er 1183. Bag de tykke stemmure på et slot i England er verdens mægtigste kongerige i krise. Omkring juletid florerer rygter og intriger på hoffet i spillet om hvem af Henrik den 2.'s (Peter O'Toole) fire sønner skal efterfølge ham på tronen. Den 50-årige konge ser helst sin yngste søn bestige tronen, men hans kone, Eleanor of Aquitaine (Katherine Hepburn), har lagt planer i ovnen for den ældste, Richard Løvehjerte (Anthony Hopkins). A la Shakespeares ”King Lear” kæmper kongesønnerne om faderens gunst og tronen, mens den udspekulerede Kong Philip af Frankrig (Timothy Dalton) forsøger at drage fordel af den interne strid, da han selv har planer om at ødelægge kongeriget.

I sin tid vandt ”The Lion in Winter” (1968) op til flere Oscars, blandt andet for bedste musik og ikke mindst for bedste kvindelige hovedrolle til den altid fænomenalt fængslende Katherine Hepburn. Den var tilmed nomineret til prisen som bedste film og bedste instruktør. Og denne kostumefilm, der med sin adaptering af et skuespil af James Goldman først og fremmest lægger sig ud som et klassisk kammerspil, kan stadig imponere med sit fine skuespil og intense magtspil.

Action sekvenserne i ”The Lion in Winter” er af mere verbal end voldelig karakter. Slagmarken er her Henrik den 2.'s engelske hof. På den måde næsten udelukkende at begrænse handlingen til indenfor slottets tykke stenmure intensiveres spillet om magten og lader skuespillerne træde i karakter, uden aldrig at blive teatralsk. Det er dog også dette, der kan få den til at virke lettere træg i handlingen og gammeldags i sit udtryk.

Ikke mindst er det dog skuespillet, der virkelig trækker dette alt-modisch'ske kammerspil op. Hopkins, Nigel Terry og Dalton som barnekongen af Frankrig fik alle deres debut på det store lærred med denne film, og takkede for tilliden med fabelagtigt skuespil.

Ekstramateriale:
Glimrende med et udmærket audio-kommentarspor med instruktør Anthony Harvey, men så er der altså heller ikke mere for den fem-og-tyve-øre.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Sandrew Metronome.

Titel: The Lion in Winter
Original Titel: The Lion in Winter
Premieredato: 12. februar 2008
Instruktør: Anthony Harvey
Skuespillere: Katherine Hepburn, Peter O'Toole, Anthony Hopkins, Timothy Dalton, Nigel Terry
Spilletid: 129 min.
Selskab: Haworth Productions, Sandrew Metronome, 1968.
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...