Skriv en kommentar
Maggie bor i 1880’erne på prærien i New Mexico med sine to døtre, Lilly og Dot, og sin part time lover, Brake. En dag dukker en fremmed op, som viser sig at være Maggies far, Jones, som forlod familien, da Maggie var teenager. Maggie er så vred og forbitret, at hun ikke vil have noget at gøre med faderen, som har levet med indianere siden han forsvandt. Hun sender ham væk og regner med, at han er ude af hendes liv for altid.
Men kort tid efter er Brake, Lilly og Dot ude for at røgte kalve, men kommer ikke hjem da det bliver mørkt. Da Dots hest vender hjem alene, ridder Maggie ud for at lede efter dem og finder Dot alene i en skovlysning, hvor hun også finder Brakes hjælper og Brake brutalt myrdet. Dot kan fortælle, at de er blevet overfaldet af indianere, som har bortført Lilly.
Maggie opsøger den lokale sherif, som dog ikke kan hjælpe, så hun må bede faderen om assistance. Sammen følger de indianernes spor og finder ud af, at indianerbandens leder er en brujo, en heks, der kidnapper piger og sælger dem i Mexico. Nu må Maggie og hendes far begynde en jagt på banden og en kamp mod den skruppelløse bande.
Filmen er umiddelbart en western med en klassisk konflikt mellem indianerne og nybyggerne, men forskellene mellem rødhuder og blegansigter udviskes undervejs. I stedet fokuseres der på forholdet mellem forældre og børn, især forholdet mellem Maggie og hendes far. Maggie nærer i begyndelsen ingen tillid til ham, men igennem de ting ham gør for at finde Lilly, beviser han, at han er god nok. Denne tematik er temmelig forudsigelig og kedelig, mens der er mere knald på den mere klassiske westernhistorie med jagten på indianerbanden og den skumle brujo, som desværre i lange passager presses i baggrunden af familieproblemerne.
Visuelt er filmen flot med en masse storslåede naturpanoramaer af både bjerge, sletter og floder. Filmen er desværre alt for lang og især de lange scener, der skal vise forholdet mellem far og datter kunne med held have været kortere, da de indeholder så mange gentagelser, at selv de sløveste knive i skuffen fatter pointen midtvejs. Ærgerligt, for man fornemmer, at det kunne have været en god western, hvis man havde skruet ned for familiedramaet.
