Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

The Mother (Netflix)

21. maj 2023 af Jesper Poulsen

2 stjerner Skriv en kommentar

The Mother (Netflix) billede

En velmenende produktion, men et forglemmeligt resultat. Jennifer Lopez gør, hvad hun kan for at genvinde actionwomanprædikatet, men en letkøbt historie og adskillige forudsigelige plottråde forpurrer foretagendet.

En specialtrænet lejemorder forsøges likvideret af skruppelløse bandemedlemmer. Bagmanden ender med at stikke en kniv i den gravide mave på vores heltinde. Både mor og foster overlever mirakuløst, men efter fødslen står det klart, at datteren (jep, det blev en pige) må gemmes af vejen, da hun er alt for sårbar. 12 år senere lokkes moren ud af sit skjul, da datteren kidnappes af selvsamme bande, der forsøgte at tage hende af dage. Nu må moren komme op til overfladen og “generobre” den datter, som hun dybest set ikke kender.

J-Lo går nærmest Mission: Impossible-amok, uanset om det kommer til likvideringer eller actionscener i fuld firspring, snescooter eller på en tohjuler med kubik. Hun vil gøre alt for sin datter og kræver hævn over de skurke, der ville hende ondt. Hævnfilm har vi set en del af på det seneste, og hvor flere af disse faktisk er temmelig gode, så ender “The Mother” ikke i den kategori. Den bliver lidt søgt, bl.a. fordi sekvenserne med fuld fart akkompagneres af vilde guitarrifs, som en usaglig partner til at føle suset.

Hovedskurken spilles af Joseph Fiennes (Shakespeare In Love), og også her får den på alle harper og violiner, dog uden underlægningsmusik. Det er som om at “The Mother” på alle punkter overdramatiseres, og dermed føles utrolig patetisk. Jo, der er helt sikkert gjort noget ud af passagerne i højt tempo, men selve historien er for letbenet og tynd til at kunne sammenslutte en god filmoplevelse. Det virker som om, at jo mere vi skruer op for bulder og brag, jo mere udvasket bliver helheden desværre.

Jennifer Lopez var som skuespiller bedst i slut-90’erne med “U-Turn” og “Out Of Sight”. Forsøget på et epos og en memorabel actionbasker fiser hurtigt ud. Som seer sidder man med en følelse af, at det er gået alt for hurtigt med at få realiseret et speedskrevet manuskript. Bestillingsarbejde frem for original og dybfølt idé står malet med fede typer ud over denne film. Selvom der sker noget hele tiden, så keder man sig desværre kort inde i løjerne. Det er umuligt at svinge sig op på mere end 2 stjerner.

Titel: The Mother (Netflix)
Original Titel: The Mother
Premieredato: 12. maj 2023
Instruktør: Niki Caro
Skuespillere: Jennifer Lopez, Jospeh Fiennes, Gael Garcia Bernal, Lucy Paez, Omari Hardwick, Paul Raci, Jesse Garcia, Edie Falco, Yvonne Senat Jones
Spilletid: 117 min.
Selskab: Netflix, Nuyorican Productions, Vertigo Entertainment, 2023
Genre: Action , Adventure , Drama
Streaming service: www.disneyplus.com


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...