Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Mystery Of A Pope

20. juli 2010 af Jesper Skovlund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Mystery Of A Pope billede

Den kvindelige pave fører kirken ind i moderne tid

Slår man op på Den Katolske Kirkes danske hjemmeside kan man på listen over paver se, at mellem år 855 – 857/58 regerede Johanne en såkaldt “fabel-pave”. Kirken anerkender altså ikke, at der har eksisteret en kvindelig pave – og så vidt jeg kan forstå heller ikke historikerne.

Ikke desto mindre lever myten om en kvindelig pave videre og har gjort det i flere hundrede år. Sönke Wortmanns tyske, men engelsksprogede storfilm ”Die Päpstin” fra 2009, der er baseret på Donna Woolfolk Cross´ bestseller ”Pope Joan” (1996; da.: ”Pave Johanne” -98) leverer fornyet kraft til den utrolige historie.

Johanne von Ingelheim (Johanna Wokalek) fødes i 814. Faderen (Iain Glen) er en fattig præst der med biblen i hånd gør hvad han kan for at banke lyst til lærdom ud af Johanne og hendes mor (Jördis Triebel). Ikke desto mindre får progressive kræfter i kirken øje på Johannes store talent for sprog og medicin. Men der er grænser for hvor langt man kan nå som kvinde i kirken. Johanne skifter derfor udadtil køn til Johannes og optræder nu som lærd munk. ”Han” indkaldes til den syge pave Sergius II (John Goodman), der i taknemmelighed over at ”han” redder hans liv gør ham til sin højre hånd. Og således går det til at Johanne bliver valgt til pave, da den gamle pave dør.

Det bedste man kan sige om filmen – og det er ikke så lidt endda - er, at den svælger i storslåede scenerier fra middelalderens Europa. Her er barsk landsby- og klosterliv, her er mægtige kriger-slag og pavelig overdådighed – og selvfølgelig en tragisk kærlighedshistorie. Centralt i scenerierne er Johannes velgørende historie om kvindelig overlevelse, eller rettere det kvindeliges overlevelse og gennemslag i en ekstrem gold mandeverden. Ja, filmen har endda den frækhed at lade den kvindelige pave bygge bro mellem fornuft og følelse. Johanne behersker medicinen og ingeniørkunsten til gavn for folket. Men æren er dog Guds.

Som man kan høre, er der ingen forsøg på at slippe fri fra den episke hollywood-storfilms klichéer. Tværtimod. Men netop det kvindelige omdrejningspunkt, den kvindelige heltinde, giver klichéerne ny valeur. Ikke mindst i en voice-over der gang på gang slår den patriarkalske kvindeundertrykkelses uhyrligheder fast. Men herligst er klichéerne, da den døende pave Sergius II buldrer løs i John Goodmanns omfangsrige skikkelse . Her bliver råbt på mad og vin i lange baner og præsteskabet forbandet. Der skal i sandhed en kvindelig mediciner til at redde kirken fra fedme, drukkenskab og håbløse åreladninger. Og da fjenden står foran pavens porte, kan kvindelig ingeniørkunst på samme måde overbevise om Guds ”mirakler”. Kort sagt: den kvindelige pave fører kirken ind i moderne tid.

Man skal ikke vide meget om den kristne kirke for at vide, at selv den dag i dag er kvinden og det kvindelige kontroversielt – ligesom i den episke hollywood-storfilm. Et hurtigt opslag på Google kan forvisse en om, at det stadig er kontroversielt at fortælle en historie om, at der engang var en kvindelig pave. Herre Gud! Jeg tøver derfor ikke med at give ”The Mystery Of A Pope” mine varmeste anbefalinger.

Ekstramaterialet på DVD-en består af: Making Of; Making Of VFX; Interview med Johanna Wokalek; The Costumes of Ester Waltz; Conception and Shooting of the Manfield Battle, The set Design by Bernd Lepel.
Scanbox.

Titel: The Mystery Of A Pope
Original Titel: Die Päpstin
Premieredato: 13. juli 2010
Instruktør: Sönke Wortmann
Skuespillere: Johanna Wokalek; David Wenham, John Goodman, Iain Glen, Jördis Triebel, Edward Petherbridge, Oliver Cotton
Spilletid: 135 min.
Selskab: Constantin Film, ARD Degeto Film, Dune Films, Ikiru Films, Medusa Film, UFA International Film & TV Production GmbH, Universum Film (UFA), 2009
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...