Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Nun

6. september 2018 af Maria Bjerregaard

2 stjerner Skriv en kommentar

The Nun billede

Den nye spin-off ”The Nun” er et forsøg på at vedligeholde den uhyggelige og vellykkede ”Nattens Dæmoner” franchise, men den fejler desværre på næsten alle punkter, hvilket muligvis kommer til at efterlade en skuffende smag hos gyserpublikummet.

Lad os få én ting på plads. Instruktøren James Wan ved hvordan man fortæller og skriver gode gyserhistorier. Han fik sit gennembrud med den nervepirrende thriller ”Saw”, derefter den overnaturlige gyserfilm ”Insidious” og 3 år efter fik han kæmpe succes med franchisen ”Nattens Dæmoner”, der både opnåede erkendelse i hjemlandet USA og i lille Danmark. Desværre har James Wan denne gang valgt at give instruktørstolen til den ukendte, Corbin Hardy, og historien er skrevet af Gary Dauberman. Dauberman har ellers opnåede succes med Annebelle 2 og genindspildningen af IT, men The Nun formår på ingen måde at levere på samme niveau. Tværtimod.

Det mørke kloster
Filmen følger den unge novice, Søster Irene ( Taissa Farmiga) og præsten, Fader Burker ( Demián Bichir), som begge bliver sendt til et øde og isoleret kloster i Rumænien. De har fået til opgave at efterforske et usandsynligt selvmord af en ung nonne, og finde ud af, hvad der ellers foregår på dette mærkværdige kloster. Der går dog ikke længe, før de opdager at tingene ikke er, hvad de burde, og at klosteret bygger på en forbandelse.

En rodet historie
Filmen viser i få momenter gode takter med de uhyggelige panoreringsklip, hvor der lige pludselig står en skikkelse bag en. Men ellers er The Nun er en meget rodet affære, som aldrig formår at finde uhyggen. Der bliver ikke taget tid til at finde roen, og på den måde fortælle en god historie, som dens forgængere i ”Nattens Dæmoner”. Dette gør, at vi aldrig helt kommer til at forstå formålet med handlingen eller filmens intentioner. Skuespillerne gør det så godt, som de nu kan, med det forudsigelige manuskript, de har fået tildelt. Men heller ikke skuespillet er nok til at redde filmen.

En forslidt franchise
Dæmonen, Valak, som blev introduceret i ”Nattens Dæmoner 2” er et ellers udmærket skræmmende kreatur, men grundet en elendig fortællestil, får vi aldrig rigtig svar på hvad hun er, eller hvordan hun tog skikkelsen som en nonne. Hvilket er utrolig ærgerligt, da der lå meget potentielle i karakteren.
Hele franchisen virker til at være slidt godt og grundigt op. De bedste momenter har været i deres originale fortællinger om ægteparret Lorraine og Ed Warren i ”Nattens Dæmoner”, hvorpå deres spin-offs ”Annabelle” og nu ”The Nun” ikke har formået samme niveau. Forhåbentligt satser studiet næste gang på endnu en Nattens Dæmoner 3 i stedet for en The Nun 2. Og så for gud skyld, få James Wan tilbage i instruktørstolen!

Titel: The Nun
Original Titel: The Nun
Premieredato: 6. september 2018
Instruktør: Corbin Hardy
Skuespillere: Taissa Farmiga, Demián Bichir, Jonas Bloquet, Bonnie Aarons
Spilletid: 96 min.
Selskab: New Line Cinema, Atomic Monster Productions, Warner Bros. Pictures, 2018
Genre: Gyser
Link: https://www.imdb.com/title/tt5814060/reference






banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...