Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Others (DVD)

25. februar 2003 af Lise Aakjær

5 stjerner Skriv en kommentar

The Others (DVD) billede

Tror du på spøgelser? Hvis ikke, så skal du se Alejandro Amenábars vaskeægte spøgelsesfilm.

"The Others" er et rigtig godt spøgelsesgys, der finder sted i dagene omkring 2. Verdenskrigs afslutning. Græsenken Grace (Nicole Kidman) bor alene i et stort victoriansk hus sammen med sine to børn Nicolas (James Bently) og Anne (Alakina Mann). Børnene lider af en sjælden hudsygdom, der gør dem allergiske overfor direkte sollys. Faktisk er det så alvorligt fat, at sollyset kan medføre døden for de stakkels børn. Derfor er huset konstant mørkelagt, og alle døre i huset er forsvarligt låst, for at undgå det mindste solstrejf i at slippe ind.

Mens familien venter på at farmand skal vende hjem fra krigen, begynder der at ske mystiske ting omkring dem. Anne hører lyde og påstår at se forskellige skikkelser i huset, mens Grace hører barnegråd, og klaveret spiller af sig selv i stuen midt om natten. Og da tjenestefolkene pludselig forsvinder, dukker der uden varsel eller annoncering efter nye medhjælpere en ældre mand og dame samt en ung kvinde op klar til at træde til tjeneste. De tre medhjælpere bærer tilsyneladende på en – endnu hemmelig – viden om husets øvrige beboere.

Stemningen i huset er dyster og præget af det konstante mørke samt Graces’ fanatiske religiøse overbevisning, som hun udøver overfor sine børn med hård hånd. De skrækslagne børn bliver fodret med frygtindgydende anekdoter om Limbo – børnenes evige helvede – hvor man brænder op, hvis man tillader sig at tvivle på Jesus. Derfor bliver det unægteligt lidt mere vanskeligt for især det ældste af børnene Anne, at forklare mor, at der altså bor "andre" i huset udover familien og tjenestefolkene. For overtro er mangel på tro, og spøgelser findes jo ikke ifølge Grace. Eller gør de? Selv Grace kan ikke fornægte de mystiske hændelser og "de andres" tilstedeværelse, hvor ihærdigt hun end prøver.

Filmen er helt fantastisk filmet, og billedsiden er med til at understrege den meget uhyggelige stemning, som filmen opretholder hele vejen igennem. Instruktøren Alejandro Amenábar forklarer i et interview på DVD-udgaven, at "light kills", og den minimale lyssætning bruger han således til at skabe stemning og uhygge. Det fungerer rigtig godt i samspil med en i forvejen langsom og minimalistisk konstrueret film.

DVD-udgaven af "The Others" indeholder en del ekstramateriale udover den obligatoriske trailer og de traditionelle stillestående instruktør/skuespillerbiografier. Vi får en dokumentarfilm om "The Others", (der dog forekommer at være ren propaganda!) med alt hvad det måtte indebære af interviews med skuespillere, instruktør, ideudvikling mv.

Derudover er der et ret usædvanligt - og egentlig ikke videre interessant - indslag i form af et dokumentarprogram om den sygdom, som børnene i filmen lider af nemlig Xeroderma Pigmentosum – en ekstrem form for lysfølsomhed, der kan medføre døden. En casestory præsenteres og et par eksperter udtaler sig om sygdommen. Selve fænomenet er måske meget interessant men programmet virker totalt malplaceret på en DVD-udgivelse af en film, hvor sygdommen blot er brugt som effekt.

Endelig er der endnu et program med et kig bag kameraet i kulisserne på settet. Det er et interessant og sjovt program, men det virker en anelse rodet. Tilfældige optagelser på tilfældige dage, der ikke rigtig kædes sammen.

"The Others" er en af de bedste, flotteste, mest uhyggelige og suspenceskabende film jeg længe har set. Det er en fryd at se på filmens smukke billeder og på de fantastiske skuespillere. Og så er det jo herligt, når en gyserfilm kan laves uden de helt store special-effects og stadig sende kuldegysninger op og ned af rygraden.

Titel: The Others
Original Titel: The Others
Premieredato: 19. november 2002
Instruktør: Alejandro Amenábar
Skuespillere: Nicole Kidman, Fionnula Flanagan, Christopher Eccleston, Alakina
Spilletid: 104 min.
Selskab: Miramax Films, Angel Scandinavia A/S, 2002
Genre: Gyser
Link: http://www.theothers.com
De to børn er lysoverfølsomme og derfor skrækslagne for det dødbringende sollys
De to børn er lysoverfølsomme og derfor skrækslagne for det dødbringende sollys
Huset ligger indhyllet i en konstant tåge, hvilket tvinger husets beboere til at blive indendøre. Klaustrofobien begynder at indfinde sig
Huset ligger indhyllet i en konstant tåge, hvilket tvinger husets beboere til at blive indendøre. Klaustrofobien begynder at indfinde sig
Er der nogen? Grace begynder at høre underlige lyde fra husets øverste etage.
Er der nogen? Grace begynder at høre underlige lyde fra husets øverste etage.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...