Skriv en kommentar
Verdensmetropol, det hastigt voksende London, i 1900tallet, hvor to lærlinge Rupert Angier (Hugh Jackman) og Alfred Borden (Christian Bale) arbejder for mesteren, med Cutter (Michael Caine) som assistenten i baggrunden, der trækker i diverse tråde, Begge unge mænd overstiger deres mesters ambitioner, og ønsker en snarlig dag at kunne træde ud af hans skygge. Ruperts kæreste Julia McCollough, medvirker ved hver forestilling, i finalen, et ikke ufarligt nummer, hvor hun bundet, løftes i vejret, for derefter at blive sænket i et bassin, og skal så selv slippe fri. Borden der binder hendes hænder ønsker at afprøve et specielt knob, som han mener er sikrere, men afvises. Og en dag går det så galt, da hun muligvis for bundet det knob af Borden, som blev ham forbudt. Hun drukner for øjnene af det skræmte publikum.
Nu er deres venskab forseglet i smerte og foragt. Og begge lærlinge starter deres egne forestillinger. Rupert er den selvsikre, sofistikerede, men mangler naturtalentet som det kreative geni Borden besidder, som så mangler formatet. Deres ambition er nu også at sætte den anden ud af spillet, de dukker op til hinandens forestilling er forklædt, og gør alt for at afslører nummeret og vanære hinanden.
Borden har fundet sin sjælefred hos sin kone Sarah (Rebecca Hall), medens Rupert får en ny kvindelig assistent, den særdeles yndige Olivia Wenscombe (Scarlett Johansson), der hurtigt bliver uundværlig.
Borden er lunefuld, elsker kun sin kone af og til, som føder deres fælles barn, er mere fokuseret på at overgå Angier. En dag lykkedes det, med ”The transported Man”, hvor han går fra den ene dør til den anden på scenen, til publikums store undren. Angier må finde et modtræk, og via sin trofaste medhjælper Cutter der er fulgt over, finder de en dubleant, der ligner ham på en prik, bortset fra at han har en skidt karakter og for det meste er beruset. Men Angier vil også sende sin kæreste Olivia hen for at udspionere Borden, som er parat med et modtræk. Døden synes at nærme dem begge i deres had.
Der er gået magi i filmhistorien, med den sidste ”Illusionisten” og nu denne ”The Prestige”, som savner en dansk oversættelse. Den har ikke helt forgængerens skarphed og magi, men til gengæld spiller den hele tiden bolden i nye retninger, og er i sig selv et tryllenummer, med overraskende slutning. Christopher Nolan har på kort tid placeret sig selv blandt de store med film som ”Memento”, ”Batman Begins” og ”Insomnia”. Han finder han sig hjemme igen, og med flotte billedmættet scenografi, at fortælle en historie på mere end to timer, uden at den træder vande. Gode præstationer fra alle skuespiller, David Bowie som videnskabsmanden Tesla er ganske sublim, og et herligt gensyn med Teslas medhjælper Alley, Andy Serkis der spillede Gollum i ”Ringenes Herre” trilogien.
Christopher Nolans bror Jonathan Nolan har medvirket på manuskriptsiden, som er løst baseret på Priest noget komplicerede roman.
Man er godt underholdt i de mere end to timer filmen varer, en fascinerende forestilling.
