Vi befinder os i året 2040 og to dage før den årlige udrensning. Der er optøjer i byen Washington, D.C fordi store dele af befolkningen mener, at New Founding Fathers (NFFA) bruger udrensningen til at hjælpe deres økonomiske dagsorden. Dette har effekt på det kommende præsidentvalg, hvor den kvindelige senator Charlie Roan (Elizabeth Mitchell) fører i meningsmålinger foran NFFA kandidaten Edwidge Owens (Kyle Secor). Charlie vil afskaffe ”purge”-dagen, en dag hvor hun selv vidnede udslettelsen af sin egen familie 18 år tidligere, fordi hun mener dagen kun gavner de velhavende. Derfor vil NFFA bruge udrensningen til at eliminere hende fuldstændig, da de mener udrensningen sikrer lavere kriminalitet resten af året og hun vil være trussel mod denne absurde idealisme.
Den første The Purge (2013) introducerede det unægtelige interessante, men usandsynlige koncept: en nat om året er tilladt at give afløb for sin vrede og had ved at begå al slags kriminalitet (tyveri, vold, mord) uden at lovens lange arm kan gribe ind. En udrensning uden konsekvenser som til gengæld skal give fred og ro resten af året. Filmen blev fulgt op af The Purge: Anarki (2014) og nu er treeren altså klar til filmsamlingen, en film som ikke fik dansk biografpremiere. Og forståeligt nok.
The Purge: Election Year er en virkelig banal film. Den viderefører konceptet dog uden af bidrage med særlig meget originalitet. En tam sidehistorie med ejeren af en lille dagligvarebutik, der først og fremmest må beskytte sin butik fra en flabet teenagepige og hendes veninder med en AK47 og bilen dekoreret med julelys, fordi han tog hende i at stjæle en chokoladebar. Men selvfølgelig bliver ejeren Joe Dixon (Mykelti Williamson), hans assistent Marcos (Joseph Julian Soria), og deres veninde, ambulanceassistenten Laney Rucker (Betty Gabriel), indblandet i senatoren og hendes bodyguards overlevelse på dagen.
Hvis du overgiver sig til konceptet, vil filmen stensikkert appellere mere til dig end den gjorde på mig. Idéen er god, men når filmen kun virker som en undskyldning for at udgyde meningsløs vold i det ene blodorgie efter den andet, er hele baggrundshistorien jo ligegyldigt. Men er du til maskebal, blod, skudvekslinger med automatvåben, skarpe knive og skuespillere som overspiller: ja så er du kommet til det rette sted.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
Ekstramateriale
Deleted Scenes
Inside The Purge
Character Spotlight: Leo