Skriv en kommentar
I 1973 startede den mexicanske antropolog, Santiago Genovés, en ekspedition, hvor målet var at placere fem mænd, seks kvinder og Santiago selv på en tømmerflåde, som, uden motor, skulle sejle tværs over Atlanten. Santiago ville undersøge hvordan vi som mennesker opfører os overfor hinanden, når vi er under et tungt pres. Det egentlige mål ved projektet var at opnå indsigt, som kunne hjælpe med at kreere verdensfred. Santiago selv, skænkede ekspeditionen navnet "fredsprojekt", men kyniske medietunger vendte det på hovedet, og gav tømmerflåden det mere iøjefaldende navn, "The Love Raft". Den svenske instruktør Marcus Lindeens dokumentar beretter om dette excentriske forsøg, og følger samtidig også en del af deltagerne 43 år senere.
Kan vi leve i en verden uden krig?
"Er vold indbygget i vores gener? Eller er det noget vi lærer?", brummer en speaker, der skal forestille at være Santiago Genovés. Spørgsmålet er drøninteressant. For rundt omkring i verden, både i vores nutid, men også i 1973, hvor Vietnam-krigen rasede, var spørgsmålet yderst rettidigt. Kan vi leve i en verden uden krig? Santiago's løsning var at placere dybt forskellige mennesker med forskellige baggrunde og religioner på en tømmerflåde - herhjemme vil tankerne nok blive ledt tilbage på Kjeld og Dirch's "Fire mand på en tømmerflåde"-sketch" - for at se hvordan de ville reagere. Men skønt Santiago åbenlyst håber på spænding, hvilket vi som seere ligeledes gør, så sker der intet nævneværdigt ombord på skibet. Der er tværtimod en uventet idyl.
Snegletempo, men hjerteskærende
Dokumentaren snegler sig desværre også afsted i den første halvdel, og man kunne have ønsket sig at den var en halv time kortere. Så havde den måske virket optimalt. For spændingen kommer da. Men på en uventet måde. I takt med at vi følger Santiago's forsøgspersoners genforening i 2016 i et lille filmstudie med en rekonstruktion af tømmerflåden, står det klart at truslen ombord på flåden langt fra var forsøgspersonernes forskelligheder - det var Santiago selv. Det bedste ved dokumentaren er dog forsøgspersonerne selv, som alle har gjort sig erfaringer på godt og ondt fra ekspeditionen. Når en af deltagerne fortæller 43 år senere, at den egentlige grund til at hun tog med på Santiago's rejse, var for at slippe væk fra hendes voldelige husbond, så er det oprigtigt hjerteskærende.
En misforstået rejse
Som en af deltagerne, med en klang af visdom i stemmen, påpeger, så sejrede Santiago's eksperiment til syvende og sidst - han vidste det bare ikke. Men han havde formået at samle folk fra alverdens lande og kulturer, og fik dem til at leve i harmoni - hvilket må anses for at være en smuk og prisværdig bedrift.
