Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Gennem det amerikanske landskab får den unge, 25-årige Joanna Mills (Sarah Michelle Gellar) styrket sit nordamerikanske geografiske landkort. Som sælger, bringer arbejdet hende gennem utallige stater, men under en slagsturné for sit vognfirma, dukker byen La Salle op, og pludselig opdager hun stedet for sine mareridt. At byen har en tydelig forbindelse til hendes onde drømme. Det var også her en mand engang antastede hende (som 11-årige) på en markedsplads. Men faren Ed (Sam Shepard) dukkede hurtigt op.
Det har tydeligt mærket hende, og hun har siden hen haft psykiske mén af oplevelsen.
Nu beslutter hun sig at tage opgøret, og indlogerer sig på et spøgelses hotel. Derefter går hun hen til den bar, som var starten på drømmene.
Skræmmende opdager hun en genganger fra drømmen, Terry (Peter O´Brien). Men i det samme dukker en kollega op, Kurt (Adam Scott), der skulle have haft dette distrikt, men som blev overdraget Joanna på grund af hendes effektivitet. Han overfuser hende, bliver voldelig, og følger senere efter hende, helt op på hotelværelset. Ed træder overraskende ind, og trækker Kurt ud af hotellet.
Terry er hadet af byen, der mener at han skulle være spærret inde meget længere, for mordet på hans kæreste. Men Joanna føler at sagen ikke helt er opklaret. En underlig person har hele tiden færden af hende, hæst hviskende sunshine, som også repeteres i drømmene..
En flot filmet thriller/gyser, med ganske gode effekter, et godt erfarent hold af skuespillere med Sam Shepard i spidsen (og hvad laver han egentlig her?), en spændende fotograf, men det hele må returneres, historien er ganske enkelt ikke skruet særligt spændende sammen. Der er ingen indlevelse i det forskellige personer, der er masser af klichéer, og at Sarah Michelle Gellar har fået en japanske bleghed over sig, og farvet håret sort giver ingen ekstra points. En flot poster, en god trailer til filmen, men den skuffer fælt. Instruktøren Asif Kapadia (”The Warrior”, ”Far North”) bruger en masse effekter, tilbageblik med mere, og det bliver et frygteligt miskmask af cuts i slutningen af filmen, der kun forvirrer. Hans brug af farver har heller ikke den ønskede virkning. Han skulle lade sig inspirer af dogme princippet, om at historien skal være det bærende element, og så må resten langsomt finde sig til rette i selve konstrueringen.
Ekstra materiale; en bag om filmen, hvor der også bliver klappet på egne skuldre.
Og så den mere interessante, en alternativ slutning på filmen.
Desuden slettede scener.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
