Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Salesman

24. august 2017 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Salesman billede

Medrivende Oscar-vindende drama om et overfald, som får et parforhold til at slå revner, selvom begge parter handler rationelt.

Nu skal det handle om Oscar-vinderen for bedste udenlandske film 2017, og turen går derfor til Iran, hvor Asghar Farhadis drama Sælgeren (eller her The Salesman) løb med æren. Vi følger parret Rana og Emad, som begge er meget skuespilsinteresserede. Da vi møder dem, er de i fuld gang med opsætningen af ”En Sælgers Død” som teaterversion. Begge er lige flyttet i en ny lejlighed, da deres gamle kompleks var sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at blive boende i. En dag, hvor Rana er alene hjemme, så ringer dørtelefonen og Rana lader uforvarende døren til lejligheden åbne. Så kan Emad selv finde ind, mens hun vasker sit hår. Sagen er bare den, at det ikke er Emad der kommer ind, for den næste scene vi ser, så er Rana at finde på skadestuen, hvor hun er ved at få syet sting i et voldsomt sår oven på hovedet. Og her opstår så kimen til den totale splittelse mellem de to.

Dramaet udfolder sig ikke i sig selv som en krimihistorie, men mere gennem dem følelsesbølge særligt Emad gennemlever. Han vil for enhver pris finde ud af hvem gerningsmanden er, mens Rana er langt mere tilbageholden på det punkt, og hellere vil lægge den voldsomme oplevelse bag sig og komme videre med livet. Her fornemmer man den sitren der foregår i hovedpersonernes sind, for det forekommer næsten at det er Emad som er det primære offer. Som en anden detektiv går han systematisk til værks i sin søgen, mens Rana slet ikke har behov for at på afdækket hændelsen. Jo mere Emad søger efter sandheden og retfærdigheden, jo mere bliver Rana fastholdt i den psykiske vold, som minder hende om episoden. Det slår nogle voldsomme skår i deres samliv, og sagen er da også den, at da Emad langt om længe finder frem til den skyldige, så ender han i et skæbnesvangert dilemma som omhandler hævn, krænkelsesophævelse, moral og selvtægt. Klimaks er endog så stærkt, at man som seer kommer helt i tvivl om hvem offeret egentlig er, og om den oplagte helterolle er under afvikling.

Det er bestemt ikke første gang at Farhadi bringer os til Mellemøsten, for at vise os sin kunnen ud i dramaturgi af højeste kaliber. Mest berømt er nok ”Nader & Simin – En Separation” som for 5 år siden vandt en Oscar for bedste udenlandske film, ligesom den scorer temmelig højt på IMDB’s liste over verdens bedste film (i skrivende stund en plads som nummer 109). Ingen kan som Farhadi skildre et velkendt og fængslende drama, som samtidig foregår så langt væk fra vestens kultur. Det er intet under at Farhadi er yderst respekteret i instruktørkredse. Hans næste projekt er i øvrigt spansk og tæller stjernerne Javier Bardem og Penelope Cruz, og forventes at kunne ses til næste år.

Jeg blev i den grad grebet af stemningen og intensiteten i skildringen af de to mennesker, som viser deres sande jeg efter en ekstrem situation. Den er en påmindelse om hvor skrøbelige og sårbare vi er, når vi udsættes for noget helt uventet, som berører vores mentale tilstand kraftigt. Jeg tildeler Sælgeren – The Salesman 5 flotte stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Scanbox.

Titel: The Salesman
Original Titel: Forushande
Premieredato: 24. august 2017
Instruktør: Asghar Farhadi
Skuespillere: Taraneh Alidoosti, Shabab Hosseini, Babak Karimi, Mina Sadati, Farid Sajjadi Hosseini, Mojtaba Pirzadeh, Maral Bani Adam, Ehteram Boroumand, Sahra Asadollahe, Shirin Aghakashi
Spilletid: 124 min.
Selskab: Memento Films, Arte France, 2016
Genre: Drama , Thriller






banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...