Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Shawshank Redemption

21. april 2020 af David Lund

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Shawshank Redemption billede

“Get busy livin’ or get busy dying”

Dengang “The Dark Knight” udkom tilbage i 2008, opstod en krig blandt fanboys på verdens største filmrelaterede hjemmeside imdb.com. Batman og Christopher Nolan fans ville have væltet “The Godfather” af pinden, som brugernes favoritfilm, og dermed have “The Dark Knight” på toppen blandt de bedste film nogensinde. Det lykkedes i en periode. Modangrebet bestod af en række negative karakterer givet til “The Dark Knight”, så “The Godfather” igen kunne gentage tronen. Resultatet blev da noget helt andet, da “The Shawshank Redemption” aka “En Verden Udenfor” kom snigende ind fra sidelinjen og snuppede førstepladsen. Fortjent? Næppe. Men selv så mange år efter, har denne feel-good fængelsfilm trods alt fortjent en plads blandt de 250 bedste af en lang række årsager.

Da den uskyldige Andy Dufresne (Tim Robbins) får en dom for mordet på sin kone, ender han i det berygtede fængsel Shawshank. Efter en hård start, finder han en god ven i den erfarne fange Red (Morgan Freeman), og vinder langsomt de andre fangers respekt pga. sit uselviske væsen. Fængselsdirektøren Norton (Bob Gunton) tager også Andy under sine vinger, men Andy bryder sig ikke om fængslets uretfærdigheder, og har fra starten af haft en plan.

Baseret på en novelle af Stephen King, har instruktøren Frank Darabont med filmen skabt et værk, der i den grad overgår kildematerialet. Ikke alene bliver historien og karaktererne uddybet, men den stemning Darabont skaber i “The Shawshank Redemption” er unik og dragende. Filmens to en halv time flyver forbi, og er man først gået i gang med filmen, om det så er første eller tiende gang man ser den, er det svært at skrue væk. At kunne skabe en så sympatisk feel-good film, der foregår i et korrupt fængsel fyldt til randen med mordere, er ligeledes en bedrift, der bør beundres af alle.

Gud fanden er “The Shawshank Redemption” overvurderet! Naturligvis er “The Godfather” en bedre film. Men den kan altså noget, som hverken er set før eller siden, og fortjener at blive husket pga. sine tidløse temaer og dens velfungerende stemning. Man griner, græder og glædes utallige gange undervejs, og ved filmens slutning, bliver alt rundet så perfekt af, at man intet andet kunne have håbet på eller mangler. Det er få film, der har så velfortalt smukke scener som når Andy spiller opera for fængslets ansatte eller sørger for en kold bajer i en bagende hede. Disse små øjeblikke minder sit publikum om livets små glæder. Det er netop fordi det er en lille fortælling, at det bliver et større poetisk værk. Filosofien er at man skal nyde livet mens man har det, ligegyldig hvad omstændighederne end er. Her kan “The Shawshank Redemption” mere end de fleste film derude.

Det er alle filmens delelementer, der udgør en større helhed. Darabont er ikke en stor eller visuel instruktør, men passer perfekt til denne fortælling. Tim Robbins er ikke en stor eller særlig dygtig skuespiller, men hans personlighed passer perfekt til Andy Dufresne. Sådan kan man fortsætte. Her 25 år efter er filmen stadig ligeså velfungerende, relevant og tidløs som dengang. Desuden var den et økonomisk flop, der fik et kæmpe boost på hjemmemarkedet pga. sine Oscar-nomineringer og gode omtale, så den har nok tjent sig ind mange gange siden.

Desværre er der ikke den store årsag til at opgradere til denne udgivelse, hvis man allerede ejer mesterværket på Blu-ray. DTS-HD Master Audio 5.1 lydsporet er nok den eneste forbedring. Ellers er der det samme kommentarspor og de samme featuretter som førhen. Ejer man den kun på DVD eller slet ikke, er disse dog årsag nok til et køb, da det hele er af høj kvalitet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: The Shawshank Redemption
Original Titel: The Shawshank Redemption
Premieredato: 9. januar 2020
Instruktør: Frank Darabont
Skuespillere: Tim Robbins, Morgan Freeman, Bob Gunton
Spilletid: 142 min.
Selskab: Castle Rock Entertainment, 1994
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...