Skriv en kommentar
Ken Loach har skabt en dokumentar, som hylder de store velfærdsidealer, Labour-partiet tog initiativ til at implementere i Storbritannien efter 2. Verdenskrigs ende i 1945. The Spirit of ’45 begræder samtidig den sidenhen gradvise optrævling af velfærdsstaten. Loach beskriver denne udvikling, som værende en konsekvens af den brutale og individualistiske politik, Margaret Thatcher førte under sin tid ved magten i årene 1979 - 1990. The Spirit of ’45 er derfor ikke bare en interessant historisk dokumentar, men i høj grad også en opsang og viljebestemt politisk kritik af det aktuelle britiske samfund. Loach signalerer klart og tydeligt, at det er på tide at briterne erindrer de sociale værdier, som i første omgang fik etableret den nu smuldrende britiske velfærdsstat. Loach vil redde det solidariske, retfærdige og beundringsværdige Storbritannien, som rejste sig ud af verdenskrigenes aske.
Den mirakuløse velfærdsstat
Arkivmateriale, nye interview filmet i en sort-hvid æstetik og en roligt akkompagnerende fortællerstemme flettes sammen og underbygger Loachs utvetydige holdning. The Spirit of ’45 er en rørende hyldest til det folk og de enkeltpersoner, der tog initiativ til at bekæmpe fattigdom og klasseskel i Storbritannien en gang for alle efter krigen. Dette skete bl.a. ved etableringen af en nationalt dækkende sygesikring og nationalisering af jernbanerne. Sundhed og bevægelsesfrihed hermed gjort enkelt og tilgængeligt for hele den britiske befolkning og ikke kun for de privilegerede få. Samtidig er The Spirit of ’45 kompromisløst samtidskritik, der udfordrer den stigende grad af privatisering, der nu gør sig gældende og rokker ved velfærdsstatens grundpiller.
Loach har aldrig lagt skjul på sit socialistiske væsen og ligeså med denne dokumentar. Dette er historiefortælling med et formål, og det fortælles med et tydeligt signaleret synspunkt. Derfor føler man sig, trods den ensidige historiefremstilling af velfærdsstaten og Storbritanniens aktuelle situation, heller ikke manipuleret med. Kender man en smule til Loachs bagkatalog som filminstruktør, vil den politiske vinkel næppe komme som nogen stor overraskelse.
Unuanceret, men velfunderet og tankevækkende
De manglende nuancer i The Spirit of ’45 kan dog samtidig tænkes i det lange løb at spænde ben for Loachs oplysningskampagne og ønskede formål med filmen. De som er af en anden politisk grundholdning end Loach, vil muligvis fristes til at lukke ned for de ellers rimelige og velfunderede argumenter som præsenteres, som en forståelig reaktion på den ensidige retorik, der anvendes i filmen. Det ville dog være en skam, da The Spirit of ’45 stiller skarpt på nogle vanvittigt interessante mekanismer i det moderne samfund.
Trods det meget britiske perspektiv, er der noget genkendeligt og særdeles relevant ved de udviklingstendenser, som Loach beskriver. Det i højere grad individ-fokuseret samfund er også en realitet udenfor britisk sammenhæng, og solidaritetstanken der oprindeligt lå til grund for de social demokratiske velfærdsstater trues nu på sin stabilitet og gennemslagskraft. The Spirit of ’45 tager unægteligt udgangspunkt i en britisk sammenhæng, og nok er der referencer, som nemt ville kunne gå en danskers næse forbi, men den grundlæggende udvikling kendetegnende for Storbritanniens velfærdsstat er langt fra fremmede og uigenkendelig herhjemme.
Ken Loach får sat gang i tankerne, om hvad det er for nogle værdier, der ønskes som dominerende i et moderne demokratisk samfund. Han tegner en interessant historisk udvikling og får formidlet et klart budskab, hvor tilbageblik nogle gange viser sig som mere fremadsynet. Samtidig må det nævnes, at han nok rammer allermest rent hos det allerede ligesindede publikum.
