Skriv en kommentar
Måske er det fordi, skilsmisser nu er ”triviel” dagligdag, at der er så langt mellem dette motiv i dagens film. På den anden side er man næppe i tvivl om det tragiske og det aktuelle i en skilsmisse-film som ”The Squid and the Whale” – også selvom dens handling er henlagt til 1986.
Filmen er en indie (independent-film) af amerikanske Noah Baumbach, og lever højt på sit eminente manuskript, skrevet af instruktøren, og ligeså eminente skuespil. Det er blevet til en hel del nomineringer og priser for begge dele – ikke mindst de to priser fra Sundance Film Festival 2005 for manuskript og direktion bør gøre indtryk. Baumbach skrev iøvrigt også manuskript til Wes Andersons bemærkelsesværdige ”The Life Aquatic” (2004).
Vi er i Brooklyn i 1986. Ægteparret Bernard (Jeff Daniels) og Joan Berkmans (Laura Linney) ægteskab synger på sidste vers, simpelthen fordi han nærmest er udbrændt som forfatter og hun nu pludselig har succes som forfatter. Det er mere end han kan bære, og jalousien og såretheden slår ud i beskyldninger om udnyttelse af hans talent og en stadig indpakning af følelser i intellektuel bedrevidenhed der ligner ´ bluffers guide til litteratur, film, musik, sport, kærlighed og sex´. Så de flytter hver for sig og lader børn og kat overnatte på skift hos sig. Parrets to drenge er splittet mellem de voksne; Frank (Owen Kline), den mindste, er mest knyttet til moderen, mens teenagesønnen Walt (Jesse Eisenberg) ikke alene forsvarer sin fader overfor moderen, men er solidarisk overbringer af faderens umulige beskyldninger og bluff. Ikke så lidt had mod kvindekønnet luftes af far og søn mod henholdsvis moderen og sønnens kæreste.
Alle fire karakterer fremtræder flot i fortællingen – man savner ingen egentlig hovedperson; ikke desto mindre lader instruktøren i sidste del af filmen teenagesønnen træde frem som sådan, som den der erkender, tager valg og vil forandring i forhold til faderens intellektuelle bluff. Netop så sent i fortællingen, fordi faderen sidder tungt på børnene, drengene; hverken faderen eller drengene kan i skilsmissens følelsesladede turbotilstand formulere mål eller gode erindringer – og moderen er i den sammenhæng kørt mere eller mindre ud på et sidespor, selvom det er hende der faktisk kommer videre og gerne vil have alle med.
Filmen er fuld af pinagtige, præcise og også humoristiske episoder i de fires liv der alle kan relateres til skilsmissen – og ikke mindst faderens umulige gøren og laden i forhold hertil. Det er mig dog stadig en gåde – ligesom det var, da jeg så filmen i biografen – hvordan Walt, også i 1986, kan bluffe en hel skole til at tro, at han har komponeret Pink Floyds ”Hey You” fra rockklassikeren The Wall – men vi sluger gerne hændelsen, når det, kombineret med en psykolog der kan kalde en bemærkelsesværdig erindring frem, og parret med New York Naturhistoriske Museums The Squid and the Whale, og i det hele taget med et fremragende plot, driver ham og filmen frem til sin stilfærdige, men indtrængende forløsning.
Instruktøren Noah Baumbach lægger ikke skjul på at filmen er selvbiografisk (hans virkelige fader er forfatteren Jonathan Baumbach) – det fremgår af ekstramaterialet og i det gode interview med ham der findes på filmens websider (se nedenfor). Men selvom skilsmissen fremstår tragisk er Baumbachs tone ikke fordømmende, men snarere forsonende i sin næsten humoristiske fremstilling af alle fire familiemedlemmer, især af faderen og drengene. Her fortælles enkelt og med stort overskud.
Skuespillerne er ligeså indtrængende i deres ageren som manuskriptet er det i sit plot. Selvfølgelig først og fremmest spillerne bag familien Berkman, hvor især Jeff Daniels´ Bernard gør indtryk; hans med enkle midler ´over the top´ utålelige jalousi og intellektuelle bluff er et frydefuldt studie værd. Men også William Baldwins birolle som den rørende tennistræner Ivan der har en affære med moderen er eminent turneret.
DVD-ens ekstramateriale består af “Director´s Commentary”, “Behind-the-scenes”, og “A conversation with Noah Bauhmbach and Phillip Lopate”, sidstnævnte er forfatter og filmskribent.
”Behind-the-scenes” ligner så meget, vi før har set – men man lægger mærke til Jeff Daniels´ ord om, hvorfor han er med i en lavproduktion: ”We´re all here for the Script!”. Instruktørens samtale med Lopate giver et godt indblik i tankerne bag filmen – fx om Brooklyns rolle i filmen, om forældrenes inddragelse af egen seksualitet i forholdet til drengene, og om hvornår der egentlig er tale om en samtale mellem forældrene og drengene – og så selvfølgelig om instruktørens forhold til det at lave en selvbiografisk film. Suppleret med en ”Directors Commentary”, hvor instruktøren åbenlyst har forberedt sig og fortæller til en række still-billeder fra filmen i stedet for at kommentere en distraherende film der kører ”i baggrunden”, ja så har vi alt i alt at gøre med ekstraordinært godt ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
