Skriv en kommentar
I sin oprindelige form indgår historien som ’Ruths bog’ i Det Gamle Testamente. Den udlægges på den ene side som historien om stammoderen til kong David. På den anden udlægges den i jødisk tradition som historien om moabitten Ruth, der tilegner sig israelitternes gud og det israelitiske folk som sit eget.
Manuskriptet til ”The Story of Ruth” er imidlertid blevet ’kunstnerisk tilpasset’ med indledende afsnit, der fortæller hvordan Ruth som har ansvaret for at opdrage moabit-pigen Tebah til at blive ofret til guden Chemosh. Ruth kommer i den egenskab i kontakt med Mahlon, den jødisk håndværker, der bliver sat til at skabe den rituelle guldkrone, som Tebah skal bære ved ofringen.
Ved kontakten med Mahlon kommer Ruth i alvorlig tvivl om dyrkelsen af Chemosh og ender forventeligt med at forelske sig i Mahlon. Ruth ender med at rende fortvivlet væk, ude af stand til at stoppe ofringen af Tebah. Hun søger tilflugt hos Mahlon og hans familie, men den moabitiske konges soldater fanger Mahlon, hans far og hans bror. De 2 sidste dør i fangenskab, mens Mahlon som straf skal til resten af livet i kongens stenbrud.
Ruth er i stand til at befri Mahlon og sammen med Mahlons mor Naomi og svigerinde begiver de sig på vej israelitternes rige omkring Bethlehem. Undervejs dør Mahlon imidlertid af sine sår. Derefter udfolder den egentlige historie om Ruths udfordringer med at skabe sig et nyt liv.
Som film er historien sat kulørt op med stor patos. Der er med nutidens briller tale om filmet teater, hvor historien skrider frem som en række af tableauer i stedet for reelt at beskrive og trænge ind under huden på figuren Ruth og konfliktstoffet og figurgalleriet omkring hende. Hvis man til gengæld prøver at lægge nutidens briller til side og i stedet se på den historie, der bliver fortalt, så er det i grunden en fin fortælling om konsekvenserne af og udfordringerne ved at følge sin samvittighed i stedet for at vælge den umiddelbare tryghed.
Som moabit blandt israelitterne er Ruth i høj grad ildeset. Selv om fattig efter jødisk lov har ret til at samle det korn, der ligger tilbage efter den egentlige høst, bliver hun hånet og set ned på af de øvrige israelitiske kvinder omkring hende. Boaz, der ejer jorden, ser fra starten på med næsten sammen skarpe meninger, men med tiden fatter han sympati for Ruth. Da moabittiske agenter forsøger indynde sig i det israelitiske samfund, er det Ruths oprigtighed og indsigt i den israelitiske tro, der dels afslører agenterne og dels omsider vinder israeliternes respekt.
Film viser i glimt, hvordan jødisk lov dengang – det vil sige cirka 500 år før Kristi fødsel – udlægger forpligtelser til at tage hånd om fattige og til at favne konvertitter. En religiøs film? Tja, den forholder sig i hvert fald religiøse problemstillinger uden brug af ironisk distance og langt hen ad vejen uden at fabulere på en alt for stor distance fra grundlaget i den jødiske eller kristne udlægning af Ruths bog.
Israelske Elana Eden former rollen som Ruth med en følsomhed, der sine steder ikke fuldt ud ligger i tråd med filmens patos. Det samme kan ikke sige om Peggy Wood i rollen som Naomi, Mahlons mor og Stuart Whitman som Boaz, der ender med at give en noget karakterløs fremstilling af deres figurer. Jeg bemærker desuden den stive dialog og personernes stive gestik. Igen er det den antikverede form, der skinner igennem. På den anden side er ”The Story of Ruth” et nærmest frisk pust ved siden af for eksempel Cecil B. de Mille ”De 10 bud”.
Så jeg ender med at sidde tilbage med en lille skuffelse over det filmiske udtryk men med en nysgerrighed over for den egentlige historie.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
