Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
To mænd sidder i en lejlighed. Den ene sort, den anden hvid. De diskuterer. Diskuterer om livet, om eksistentialisme, om religion, om de valg og fravalg man træffer igennem livet. Kort tid inden diskussionen i lejligheden, har den hvide mand truffet et definitivt valg; at springe ud foran et tog, midt om natten i New Yorks undergrundsbane.
Den sorte mand griber mirakuløst den hvide mand under det dødelige spring. Nu sidder de i den sorte mands lejlighed, langt oppe i Harlems værste slumkvarter. Lejligheden er sparsom og ydmyg, naboernes skænderier trænger igennem væggene, mens sirener og jazz fra de sene nattetimer trænger igennem vinduerne. Begge mænd er i tresserne. Den hvide mand er professor i filosofi. Den sorte mand har tilbragt mange år bag tremmer for mord, og har nu set lyset og fundet Jesus.
Professoren er deprimeret, pessimistisk og har i erkendelsen af sit akademiske arbejde, mistet al tro og lyst til livet. Han vil bare gerne dø. Den tidligere morder føler nu det er sit kald, at overbevise professoren om det modsatte. Hans indgriben i undergrunden må have været Guds vilje.
Men hvor den hvide mand er akademisk skolet og retorisk overlegen, så er den sorte mand skolet i livets uransagelige veje, og viser sig at være en yderst kompetent modspiller, i det her filosofiske mentale skakspil.
Det kunne lyde ufatteligt tørt at se en film med kun to personer der taler sammen i 90 minutter. Det gjorde det som bekendt ikke i Kenneth Branaghs ’Sleuth’, der faldt helt til jorden med Michael Caine og Jude Law i de to eneste roller.
Men tørt bliver det aldrig i den her TV-film, produceret af HBO, med Tommy Lee Jones i både instruktørstolen og rollen som White, mens Samuel L. Jackson spiller Black. Begge veteraner spiller med en fantastisk indlevelse og indsigt i rollerne. Ja man glæder sig faktisk over at Jackson kan spille andre roller end de hvor han med cool attitude råber nogle seje replikker.
Dialogen er nødvendigvis det afgørende for om en film af den her type fungerer.
Her fungerer hver eneste replik, og dialogen fungerer altid, når forfatteren hedder Cormac McCarty. En af de absolutte største nulevende sværvægtere i amerikansk litteratur. McCarty der først har fået sin fortjente anerkendelse her i de senere år med ’No Country for Old Men’ og ’The Road’, er normalt ikke på hjemmebane i teaterverdenen. ’Sunset Limited’ er hans andet teaterstykker, opført i Chicago i 2006, som han selv har adapteret til filmen. McCarthys sprog og tone er unik, og hele vejen igennem flyder sproget poetisk og naturalistisk. McCarthy skriver altid sine karakters dialog ud fra deres ophav, hvilket her giver Jacksons karakter en noget ugrammatisk og særpræget sprogstil, vi lærer han stammer fra Louisiana. Hvilke filmens titel - nok uforståeligt for en dansker - også refererer til. ’Sunset Limited’ er nemlig et passagertog, der kører fra Louisiana til Los Angeles.
Hvad McCarthys dybere mening med handlingen er, forbliver dog i den sidste ende lidt af en gåde. Men med sin knivskarpe dialog, og med Tommy Lee Jones’ helt objektive skildring af de to personers synspunkter, kan man ikke undgå at blive revet med, og bagefter reflektere over handlingen med sidemanden. Der er i al fald stof til eftertanke, i det her lille mesterværk.
Ekstra Materiale:
Et making of program, der så viser sig at være et 3 minutter reklamespot fra HBO!
Kommentarspor med Tommy Lee Jones, Samuel L. Jacksom, Cormac McCarthy. Det kunne være rigtig interessant, det bliver det bare aldrig. Der tales om dit og dat, men klog på filmen bliver man ikke. For det meste bliver de selv så betaget af filmen, at de faktisk slet ikke kommenterer noget!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Warner
