Skriv en kommentar
Én ting er i hvert fald helt sikker. The Trench fra 1999 var aldrig blevet sendt ud på det danske DVD-marked, havde det ikke været for Daniel Craigs nyvundne status som James Bond. Nu er markedsføringsstrategien lige til, og ”Daniel Craig – den ny James Bond” på toppen af coveret skal da nok sælge en skive eller to.
Men med Daniel Craig eller ej – og andre kendte kræfter som James D’Arcy (Master and Commander: The Far Side of the World og Exorcist: The Beginning) og den meget meget interessante Cillian Murphy (Batman Begins, Breakfast on Pluto og The Wind That Shakes the Barley) i mindre roller – så er The Trench et komplet ligegyldig, dramatisk uengagerende og filmisk set direkte dårligt lavet krigsdrama.
Intentionerne er såmænd fine nok. Scenen er sat i sommeren 1916 under den første verdenskrigs skyttegravshelvede. En krig, der hele den nyere filmhistorie igennem har stået voldsomt i skyggen af den på alle måder mere nære anden verdenskrig. En gruppe unge, britiske soldater venter i deres skyttegrav på det signal, der med noget nær sikkerhed vil sende dem i døden. Vi er i dagene og timerne op til Slaget ved Somme; det blodigste slag i den britiske hærs historie.
Som så mange andre krigsdramaer med antikrigeriske ambitioner har gjort med stor succes, forsøger The Trench at etablere særlige bånd mellem de unge, uskyldige og rædselsslagne soldater. De kæmper med deres problemer, der synes så små i forhold til hvad der venter. Men hver eneste mand – det gælder de menige, det gælder Daniel Craigs sergent – er håbløst uinteressante og dårligt, fladt spillet.
Læg dertil, at man hele filmen igennem har større indtryk af at være i et filmstudie end på en nordfransk slagmark. Scenografien – der med undtagelse af filmens sidste tre minutter udelukkende er skyttegraven – er kedelig, og de store, overdådige og forfærdende billeder, der er et af krigsfilmens væsentligste signalementer, er kogt ned til et par farverige raketter på en sort himmel. Selv i filmens endelige klimaks, hvor vores deling soldater står klar med bajonetterne spændt for riflen og med udsigt til at løbe direkte ind i tyskernes kugler, er man så uendeligt ligeglad.
Der er én stjerne til intentionerne, der tydeligvis er en del større end evnerne og mindst dobbelt så store som ambitionerne. Mens distributøren får et stort rundt 0 for at smide den her ligegyldighed på de danske gader, der er fyldt med så meget andet affald i forvejen.
Ekstramateriale er der selvfølgelig – og heldigvis fristes man til at sige – ikke noget af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
On Air Video
