Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Med USA's involvering i militær indsats i verdens brændpunkter er det naturligt, at sammenhængen finder vej til biograflærred og TV-skærme. ”The Unit” følger en logistik-enhed, som i virkeligheden er en indsatsstyrke, der hinsides offentlighedens kontrol altid står parat til blive sendt ud til flybortførelser, kritiske operationer i Afghanistan, overgreb på missionærer i sikkerhedsmæssigt ustabile områder og meget andet.
Dette koncept kan man selvfølgelig have sine politiske kvababbelser over. Jeg skal hér afholde mig fra at komme længere ud ad dén tangent.
Til gengæld er det interessant at følge enhedens udvikling, ikke mindst i relationerne mellem soldaterne og mellem deres hustruer, der lever i fællesskab på enhedens base – men som netop derfor i stort omfang lever afsondret fra en ’almindelig’ hverdag. En væsentlig forudsætning for enhedens hemmeligholdelse eller i hvert fald diskretion er, at mændene har et solidt og betingelsesløst sammenhold, at konerne ved så lidt som muligt om, at hvad deres mænd laver og at ingen af dem fortæller nogen som helst – heller ikke til kritiske røster fra regeringens kontrolinstanser eller fra konkurrende myndigheder.
Når denne politiske udenomssnak er overstået, så er det værd at bemærke, at ”The Unit” genremæssigt betræder et mere sikkert territorium end ”Homeland”. Skuespillet er ikke helt på samme niveau og plottet i den enkelte episode er til tider lige enkelt nok, grænsende til det skabelonskårne: A) Soldaterne og deres koner er beskæftiget med dagligdags gøremål, B) Soldaterne må afbryde idyllen for at drage ud til et sted, der kræver deres indsats, C) Soldaterne må igennem forskellige fortrædeligheder, inden de kan konstatere operationens succes – eller fiasko D) Familierne bliver genforenet og kan reflektere over omkostningerne, ikke mindst hvis den gennemførte operation har ført til tab i egne rækker.
Det forhindrer imidlertid ikke, at personerne udvikler sig over tid. Enhedens leder, Jonas Blane, giver umiddelbart det indtryk, at han er en hård negl, der ikke lader sig ryste af noget eller nogen. Rollen er givet til Dennis Haysbert, som udfylder den med samme fåmælte overblik, som da han rullede over skærmen som præsident David Palmer i ”24 timer”. Hans kone, Molly Blane, fungerer i stort omfang som lederfigur/’mor’ for de øvrige fruer. Hun har fornemmelsen for og langt hen ad vejen samme kølige overblik som sin mand for, hvornår der skal bakkes op, uddeles skideballer eller dækkes over store og små fejltrin.
Som par fungerer familien Blane så harmonisk, som det nu er muligt i den udfordrende og mere eller mindre hemmelige verden, som de lever i. Bevares, forholdet til datteren er ikke helt gnidlingsløst, men det er straks værre med Max og Tiffy Gerhardt. De er tydeligt på kant med hinanden og det er i hvert fald et tydeligt tegn på knas i forholdet, at Tiffy ligger i med en anden. At det så oven i købet er basens leder, Colonel Tom Ryan, gør ikke situationen mindre følsom og sprængfarlig.
’I marken’ hersker der imidlertid en ubrydelig musketered, hvor alle stoler – og har brug for at KUNNE stole - på hinanden, mens der på hjemmefronten opleves uoverensstemmelser samt både store og små sprækker i relationerne, såvel ægteskabelige som andre.
Personerne i ”The Unit” bliver aldrig RIGTIGT vedkommende og nærværende. Til gengæld er plottet skåret til, så soldaterne i marken ikke bare er en flok sammenbidte handlingens mænd. Tilsvarende er livet mellem fruerne på hjemmefronten fyldt med refleksion over livet, fremtiden og trangen til at leve et mere ukompliceret liv end tilfældet er. En dynamik, en kontrast, som for os, der ellers bare iagttager dramatikken og krigshandlingerne i verdens brændpunkter på TV-skærmen derhjemme, er meget lidt konkret.
På den måde bliver ”The Unit” et letfordøjeligt bidrag til at fornemme konflikter og udfordringer i livet som soldat eller familie til en soldat. Med det letfordøjelige følger imidlertid også en til tider lige lovligt sort/hvid fremstilling af hvem, der er de gode og hvem, der er de onde. De sidste er tilmed ofte reduceret til anonyme skikkelser, der blot skal … uskadeliggøres.
Alt i alt er ”The Unit” dog underholdning, som er filmet kompetent og som leverer et passende mix af personskildringer og action over middel.
