Dokumentarfilm har et helt unikt problem, som man ikke finder i fiktionsfilm. Siden de per definition omhandler eksisterende materiale, og at der ikke bør opfindes ting til dem, kan man ikke altid bygge et traditionelt narrativ op. I en film som The Unknown Known er dette helt sikkert tilfældet. Filmen fortæller om Donald Rumsfeld og hans politiske karriere gennem flere årtier. Den tager udgangspunkt i de tusindvis af noter, han har udsendt til sine ansatte og til andre afdelinger af regeringen gennem sin tid på forskellige poster. Titlen udspringer fra en enkelt note, hvor han omtaler “The Unknown Known”.
Fortællingen om Donald Rumsfeld er fascinerende nok. Han har været en vigtig del af flere regeringer, ikke mindst George W. Bush’s og derfor ligger den godt ud. Filmen berører, hvad der gjorde ham vigtig og hvordan han overlevede diverse omvæltninger undervejs. Desværre har filmen ikke meget af et klimaks. Det bliver så småt forklaret, hvorfor han ikke længere er i regeringen, men der bliver aldrig udpeget en klar årsag. Dette er specielt utilfredsstillende, siden han før har været ude af regeringen i en række år og er vendt tilbage, så det er lidt svært at tro på, at det aldrig vil ske igen.
Som historisk dokument er filmen ganske fascinerende. Den gennemgår nogle vigtige perioder i den amerikanske historie, i mange tilfælde med Rumsfeld som øjenvidne. Men de individuelle historiske scener mangler en rød tråd. Der mangler en fortælling, om hvorvidt Rumsfeld er en god leder eller ej. Eller også mangler der mere bevisbyrde, så jeg selv kan dømme ham.
Det er muligt at jeg forventede mere af Errol Morris siden han har lavet film som The Thin Blue Line (1988) og The Fog of War (2003), men det samlede resultat her er bare ikke nær så effektivt som i de to film.
Errol Morris dyrker stadig de samme effektive virkemidler, hvilket inkluderer et godt soundtrack af Danny Elfman og ikke mindst interviewet, hvor personen taler direkte ind i kameraet. Rumsfeld er fascinerende nok at se på, når han taler, desværre føler jeg, at han er for dygtig en politiker til nogensinde at sige noget virkeligt forkert. Dertil kommer, at der ingen indikationer er, af at Rumsfeld fortryder sine valg, og dermed bliver det til en opsummering af begivenheder frem for en kommentar og vurdering af dem.
Alt i alt er The Unknown Known en middelmådig dokumentarfilm. Den formår at præsentere nogle vigtige punkter i amerikansk historie, men kommer aldrig med noget nyt eller tematisk fascinerende. Filmen kan sagtens ses som et flot historisk dokument, men udover rå fakta føler jeg ikke, at den har meget at lære publikum.