Skriv en kommentar
M. Night Shyamalan, manden der bragte os "Den sjette sans", "Unbreakable" og "Signs" tager os denne gang på et uhyggeligt eventyr ud i den almene frygt for det ukendte.
Vi befinder os i et lille landsbysamfund, fjernt fra byen og civilisationen. Idyllen hersker og på overfladen har alle det godt i deres lille tidslomme. Største problem er landsbytossen (Adrien Brody), der dog holdes i snor af den blinde og fornuftige Ivy (Bryce Dallas Howard) og frygtløse Lucius (Joaquin Phoenix).Nå ja, og så er der lige det faktum at byens overlevelse hviler på en hårfint balanceret våbenhvile med de meterhøje uhyrer, der bor i den farlige skov som omkranser byen. Ingen grænser må brydes og vagtposter er altid på plads i høje tårne. Men så sker det at grænsen bliver overskredet, og interne såvel som eksterne hemmeligheder begynder at dukke op til overfladen.
I centrum for det hele er den unge Lucius, der som en af de eneste bemærker de små tegn på opbrud og ikke lader sig styre af frygten for de farlige uhyrer. Instruktør Shyamalans metaforer er ikke ligefrem uigennemskuelige, men det er heldigvis heller ikke så meget dem det handler om. Som sædvanlig er det underholdningsfaktoren, der er i højsædet. Og som sædvanligt prøver den ambitiøse instruktør at bevæge sig lidt ved siden af dagens standard. "The Village" handler om frygten for det ukendte, og som sådan forbliver det uhyggelige element ansigtsløst gennem det meste af filmen. Vi hører om uhyrerne, vi kan høre dem rumstere i skoven, men vi får ikke lov at se dem. Det er en god og klassisk måde at opbygge spænding og stemning på, og for Shyamalan fungerer det et langt stykke hen ad vejen. Men så heller ikke længere, for det er meget svært at tage særiøst, når de ældre advarer de yngre om "dem som vi ikke taler om" eller "den forbudte farve". Det er lidt for tykke og uholdbare klicheer fra en instruktør, som har bevist at han kan gøre det bedre.
Stil og opbygningsmæssigt lægger "The Village" sig fint i forlængelse af "Signs", og Shyamalan har denne gang allieret sig med Coen-brødrenes hoffotograf, Roger Deakins, som i allerhøjeste grad formår at skabe den snigende og uforudsigelige uhygge som har været hensigten. Desværre har filmen også nogle af de fejl, som sænkede "Signs". Eksempelvis den utroværdigt handlekraftige og dygtige Ivy, der nærmest ignorerer det faktum at hun er blind, og løber og leger, tager alene ud i skoven og så videre. Der er en pointe i det, men det virker ærlig talt lidt fjollet og sænker filmens troværdighed. Slutningen er endnu et punkt, der ikke helt lever op til resten af filmen. Ikke ligeså fjollet som i "Signs", men stadig utilfredsstillende.
Shyamalans manuskript er lidt mere karakterdrevent end din standardgyser, og det er et imponerende ensemble hans gode rygte har skaffet ham. I spidsen ser vi Joaquin Phoenix ("Signs", "U-turn", "Gladiator") og det nye håb Bryce Dallas Howard, der også snart spiller hovedrollen i Lars Von Triers "Manderlay". Begge gør det godt, og Howard formår i det mindste at gøre den utroværdige blinde pige sympatisk. I biroller ses blandt andet Adrien Brody ("The Pianist", "Summer of Sam"), William Hurt ("Smoke", "The accidental tourist"), Sigourney Weaver ("Alien", "Ice storm"), Brendan Gleeson og stortalentet Michael Pitt. Alle som en leverer de udmærkede, men ikke opsigtsvækkende præstationer. Brody som landsbytossen, der ender med at blive omdrejningspunktet for dramaet, er troværdig, men dog lidt uoriginal.
Filmen ender med at ligge på skuldrene af den uerfarne, men dygtige Bryce Dallas Howard (der i øvrigt er datter af instruktør Ron Howard), og hun gør det ganske godt. Det er også hende der er i centrum i filmens absolut mest uhyggelige scene, som instruktøren skal have store klapsalver for. Han har nemlig valgt at lade den foregå i fuldt dagslys, i stedet for maskerende mørke. Hatten af for det modige træk.
