Måske du har hørt om den franske multikunstner Philippe Petit som fik den afsindige idé at krydse World Trade Centers to tårne via en udspændt stålwire – ja, og som ikke bare fik idéen, men også udførte den i 1974? Det er historien om den ultimative fascination og vilje til at udføre et mål, og som på fornem vis blev skildret i den Oscar-vindende dokumentar Man on Wire fra 2008.
Her får du for første gang gerningen i spillefilmsformat, eller ugerningen burde jeg måske nærmere kalde det. Man spænder naturligvis ikke bare sådan uden videre en line op i midt i New York og giver sig til at vandre i det frie luftrum. Der er forbundet ikke færre end i omegnen af 100 lovbrud hermed, og dåden endte også med at koste Philippe Petit en større dom omsat til samfundstjeneste i form af en lang række gratis optrædener for børn (vel sagtens ikke en straf for en artist som kan trylle og jonglere, og ikke mindst balancere). Instruktør Robert Zemeckis (manden bag populære titler som Tilbage Til Fremtiden-trilogien, Cast Away og Forrest Gump) har valgt Joseph Gordon-Levitt (Inception, The Dark Knight Rises, 50/50) til at spille den ekstravagante franskmand som elsker udfordringer og ikke er bange for at kaste sig ud i noget som ingen har prøvet før, og derfor synes umuligt. Jeg synes der er tale om lidt af et fejlcast, for med Man on Wire frisk i erindring kan jeg slet ikke få øje på ligheden mellem den ægte Petit og Gordon-Levitts version. Det franske forekommer mig også en anelse anstrengt, og så virker grydefrisuren fuldstændig omsonst, for sådan en har Petit vist aldrig haft. Zemeckis plejer i den grad at kunne underholde sit publikum, men jeg har uendeligt svært ved at se hvad det er han vil opnå denne gang. Baggrundshistorien fejler jo intet, for den er kontroversiel og helt særegen. Det lykkes desværre bare aldrig rigtig for Zemeckis at beslutte sig for om The Walk skal handle mest om Petits mål, Petits træning eller Petits liv. Han vil gerne det hele på én gang (forståeligt nok), men det ender med et mærkeligt resultat. Når vi nu kender omstændighederne og hvad det skal ende ud i, så forekommer de næsten 2 timers spilletid gabende lange og der skal da også gå omkring 1 time og 20 minutter før vi får noget der kunne minde om drama og spænding.
Vi følger Petit og hans sjak i deres planlægning og ulovlige indtrængen i de to tårne under forklædning og påskud om både det ene og det andet. Kunsten er at ”kuppet” skal ende med den kulmination som Petit har drømt om, og dermed må man kende alle detaljer om konstruktionen, men så sandelig også alle smuthuller, gemmesteder og sikkerhedsforanstaltninger hertil. Ja, og tårnenes medarbejderes arbejdstider ikke mindst, for hvordan skulle man ellers kunne snige sig nogenlunde ubemærket til tops? Den sidste halve time er dog glimrende, ikke mindst visuelt, for den hårfine grænse mellem at sætte fødderne rigtigt i den højde er jo afgørende for succes eller fiasko. Man tager sig selv i at være glad for at man ikke selv står og dingler der over storbyens skyline.
Det som generer mig mest ved The Walk er at det ikke er lykkes Zemeckis at få mere ud af så utrolig en bedrift. Filmen her blev da heller ikke den store biografsluger, på trods af at begivenheden nåede forsiden af aviser verden over. Det er ikke lykkes Zemeckis at omsætte dette unikum til en specielt vedkommende fortælling og jeg tænker da også at jeg langt hellere vil anbefale Man on Wire til interesserede end dette tag på Petits linedanserstunt.
Filmen indeholder en masse ekstramateriale som i flere featuretter fokuserer på den vanvittige bedrift tværs over de ikoniske tårne som jo også rummer grufulde minder. Hør hvad Robert Zemeckis gjorde sig af tanker og se med når Joseph Gordon-Levitt trænes af Philippe Petit til at blive, nå ja, Philippe Petit. Du kan også se slettede scener og en række trailers for andre aktuelle udgivelser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.