Fire år efter det brutale og ødelæggende Slag ved Gallipoli i Tyrkiet under 1. verdenskrig drager den australske farmer Conner (Russell Crowe) ud for at finde sin tre sønner, der aldrig vendte hjem fra slaget. Han må både allierer sig med tidligere snigmorder Major Hassan (Yilmaz Erdogan) og den tyrkiske enke og hotel-ejer, Ayshe (Olga Kurylenko).
’The Water Diviner’ er Russell Crowes spillefilmsdebut som instruktør, og han holder ikke igen med virkemidlerne. Filmen er overlæsset med sentimentale flashbacks, næsten kvalmende slowmotion og prikkende melodramatisk musik. Men er man i stand til at se ud over Crowes oversentimentale fortællegreb, så gemmer dette post-krigsdrama faktisk på en fin, rørende historie om krigens ofre.
Dette er ikke kun de faldne på slagmarken, som blev begravet i massegrave, men også de efterladte – og dem som overlevede og må leve med krigens traumer og synder. Crowe gør som altid en fin figur, som den uopslidelige Conner, der aldrig nægter at give op, mens den smukke Olga Kurylenko balancerer på grænsen til det overspillede som den desillusionerede enke, Ayshe.
Filmen formår også at trække paralleller til nutiden, hvor Vestens imperialisme og selvforståede heltemod bliver spillet op mod en mellemøstlig kultur, man nægter at forstår. Men som i ’The Water Diviner’ forenes i kampen for fred – om ikke andet i sindet.
Crowe sparrer os heller ikke for krigens brutaliteter, men på dette punkt har ’The Water Diviner’ svært ved at hamle op med klassikere som ’Saving Private Ryan’ eller ’Full Metal Jacket’ – for ja, krig er brutalt og ubarmhjertigt, det har krigsfilm fortalt os utallige gange.
Det er i personhistorierne, at Crowes debut udemærker sig og kan man se igennem filmens overforbrug af virkemidler, så er ’The Water Diviner’ alt i alt en ganske hæderlig debut for Hollywood-skuespilleren.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.