Skriv en kommentar
Gangsterfilm har altid været et velbevandret tema i filmens verden, hvor Francis Ford Coppola og Martin Scorsese stadig står som nogle af de mest dygtige i feltet. I den nyere tid er en del tidligere ukendte gangsterhistorier blevet filmatiseret, i håb om at vinde ligeså stor succes som film fra 70-90’erne. Et eksempel på dette er historien om Paul ’Wee Man’ Ferris.
Vi følger livskildringen af Paul Harris i 70’erne, hvor han allerede som 11-årig opdagede, hvad der skulle til for at kunne overleve på gaden og i det barske, kriminelle miljø, som plagede samfundet dengang. Gennem mobning og underkuelse af andre unge bliver tingene for meget for den unge Harris, som i sidste begår mord og langsomt baner vejen for en karriere i det kriminelle miljø. Han bliver optaget i gangsteren Thompsons forbryderimperium, hvor han hurtigt stigerne i graderne hos de lokale bosser. Alle begivenhederne leder til en stor fængselsdom, som han i 2002 har afsonet – han har siden dengang og til dags dato lovet sig selv at lægge den kriminelle levestil på hylden, og nu var det så på tide at fortælle historien på det store lærred.
Hvor meget af filmen der egentlig er fra virkeligheden, er svært at vurdere, da mange af elementerne i filmen virker urealistiske – specielt de meget voldelige, rå og dystre aspekter i hans fortid, som han slap godt fra – men det kan selvfølgelig godt være sket, da gangsterfamilier ofte har det med at eliminere løse ender. Selve filmen er rigtig flot klippet sammen i første del af filmen, hvor en fin balance mellem fortidsflashbacks og nutidige hændelser giver en solid dybde i fortællingen. De små aspekter spiller sammen på en sådan måde, at når man rammer en mur af misforståelser, bliver de hurtigt forklaret i et flashback. Det hele går dog en smule over gevind i sidste halvdel af filmen, hvor de hurtige klipninger mellem nutidige hændelser skaber stor forvirring i plottet. Hvem er mod hvem? Balancen bliver en smule ustabil i længden, og man kan ikke rigtig finde rundt i historiens fortællestil til sidst.
Filmen drejer væk fra en lovende skildring af en virkelig forbryder, og fokuserer i stedet på kedelige ’hævn-på-hævn’-motiver, frem for at skabe et større indblik i personen. På trods af filmens meget voldelige og blodige scenarier er selve portrætteringen alt for mild – den mangler kant og en mere rå tilgang til beskrivelsen. Det gør personlighederne yderst kedelige i længden, da de barske scener ikke bliver bakket op af barske præstationer. Gangsterfortællingen i sig selv er egentlig heller ikke særlig interessant, da de forskellige aspekter i Paul Ferris’ liv selvfølgelig er meget usædvanlige, men minder meget om den klassiske forbryderhistorie. F.eks. fungerer filmen, The Iceman(2012), om forbryderen Richard Kuklinski, helt eminent, da historien spiller på hans hemmelige identitet overfor hans kærlige familierolle – Historien om ’The Wee Man’ mangler decideret substans, og det afspejles i filmens underholdningsniveau.
Samlet set er The Wee Man en middelmådige fortælling om en lettere uinteressant forbryder – han har oplevet meget på den kriminelle basis, men virkelighedens barskhed bliver aldrig rigtig skildret på den rigtige måde. Skuespillerne bryder aldrig rigtig igennem til seeren, og filmen bliver derfor en smule kedsommelig i længden. Selve filmen ligger i den lidt lave ende af gangster-skalaen, og udgivelsen kan derfor kun få en middelkarakter.
Der er intet bonusmateriale på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Koch Media
