Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

The White Lotus (HBO Nordic)

14. september 2021 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

The White Lotus (HBO Nordic) billede

Morbid satire og drama i skøn forening. Skæve karakterer ombord på et luksusresort, som man kan beskue på tryg afstand, mens de skyder al deres ulidelige selvfedme afsted. Havde der dog bare været tale om seks lige gode afsnit, så havde vi været i en helt sjove ende af skalaen...

Velkommen til sommerens vildeste luksusresort. Beliggende på Hawaii er The White Lotus lidt af en perle, hvilket også primært trækker den rige overklasse til stedet, og ja, nu ankommer der en ny stribe velhavende og forkælede gæster…

Bestyreren Armond er stedets centrale skikkelse. Han og hans ansatte har klargjort alt, så det kun kan blive et førsteklasses ophold for alle og enhver. Ja, altså den første lille skramme viser sig nu alligevel ret hurtigt, for en nyansat medarbejder viser sig at have skjult sin graviditet, at det nu er op over og minsandten om ikke vandet går midt i foyeren. Det skal blive et blandt mange bump på vejen, og når hele seancen er overstået, så er Armond røget noget ud kontrol og stil i en blanding af tomme løfter, narkomisbrug og en sweet revenge, der påkalder sig Klovn-referencer i form af en menneskelort – ikke i kattebakke, men i en af hotelgæsternes kuffert. Som du sikkert har regnet ud, så er The White Lotus en morbid drama/komedieserie, hvor de fleste karakterers ego, ynk, ophøjede tanker og selvmedlidenhed er så udpenslet, at det næsten er til at brække sig over. Det er hele humlen i miniserien, for disse væsner er så langt væk fra den almindelige samfundsborger, men alligevel fristes man til at tro, at arten findes derude i virkeligheden.

Men hvem er de så, der nyankomne til The White Lotus? Mød Shane og Rachel, som er på bryllupsrejse. Alt virker i harmoni ved ankomst, men snart finder man ud af, at parret måske ikke er så oplagt et match. Shane har nemlig travlt med at få optimeret opholdet på alle leder og kanter, da han mener at være blevet snydt. Rachel ser hans opildnende gøren og laden, som at hun ikke er andet end et skønhedstrofæ for ham. Lettere for bryllupsrejsen bliver det hellere ikke, da Shanes mor dukker op på uanmeldt besøg. Du kan også møde familien Mossbacher, hvor mor Nicole har travlt med at pleje hendes onlinefølgere i højere grad end at holde ferie. Far Mark er presset af et sæt hævede testikler, som han er overbevist om er ens betydende med en kræftdiagnose, hvilket hans egen far døde af. Værre bliver det dog kun, da Mark erfarer at hans far i virkeligheden levede et dobbeltliv, og rent faktisk døde af AIDS. Børnene Olivia og Quinn har ikke megen tilfælles, andet end at de er dødtrætte af hinanden. Quinn er den underkuede lillebror, som ikke kan underholdes uden elektroniske devices, mens storesøster Olivia har pakket lidt ”sager” til opholdet, som hun og veninden Paula kan eksperimentere med. Mød også Tanya, som er kommet til The White Lotus for at sprede morens aske. Det kræver dog lidt tilløb, for Tanya er ikke helt klar til at give slip på den afdøde mors jordiske rester, selvom Tanya er blevet betragteligt underkuet gennem sin opvækst.

Flere af gæsterne ender med at komme i kontakt med hinanden, og lade deres særheder gnide sig op ad hinanden, så det slår gnister. Det bliver både sjovt og dramatisk, alene grundet resortets snobbede kundekreds, som ikke er blege for at sætte sig selv forrest. Det er ofte grotesk, det som foregår, og der skyes absolut ingen midler for at vinde egen hævd. Det allermest interessante ved The White Lotus er dog at følge figurernes udviklingshistorie, hvor der er livslektier at lære, hvis man altså slipper levende fra hotellet. Det er det nemlig ikke alle der gør!

Fordelt på 6 afsnit og en strømlinet opbygning, så er det alligevel ikke alt, som fungerer. De 6 afsnit indeholder nemlig ikke et ligeværdigt niveau og engagement. De to første skildrer resortet og dets leben. Det er her vi kommer under huden på vores karakterer og lærer, hvad de hver især tumler med. Afsnit 3 og 4 leverer flere memorable scener og sammenhænge, som får løjerne til at stikke helt af. Dermed er der lagt op til en mindeværdig afslutning i seriens to sidste afsnit. Dog bliver afsnit 5 fuldstændig tabt på gulvet, og fremstår nærmest misvisende og irrelevant. Afsnit 6 fylder små ti minutter mere end de øvrige, men står underligt alene, som en lidt turbulent og rodet afrunding. Den underfundige stemning kammer over, og det er lige før at man kan lave en ligning omkring, at de 6 afsnit i alt svarer til de 6 stjerner til uddeling. Jeg fandt 4 ud af 6 afsnit som værende gode. Resten var lidt en sjuskebunke. Dermed må The White Lotus jo ende på 4 stjerner. The White Lotus er dog overordnet set ganske seværdig, og en sæson 2 er allerede annonceret. Her rykker vi på et andet White Lotus-resort end det på Hawaii.

Titel: The White Lotus (HBO Nordic)
Original Titel: The White Lotus (HBO Nordic)
Premieredato: 11. juli 2021
Instruktør: Mike White
Skuespillere: Sydney Sweeney, Connie Britton, Steve Zahn, Jennifer Coolidge, Murray Bartlett, Alexandra Daddario, Jake Lacy, Fred Hechinger, Jon Gries, Brittany O'Grady, Lukas Gage, Natasha Rothwell, Molly Shannon, Kekoa Kekumano, Alec Merlino
Spilletid: 353 min.
Selskab: HBO, 2021
Genre: Drama , Humor
Streaming service: www.hbonordic.com






















banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...