Skriv en kommentar
Gary Oldman har spillet alt fra Dracula til Winston Churchill, og denne gang giver han den som genboen fra helvede. I hvert fald ifølge børnepsykologen Anna (Amy Adams), som lider af agorafobi. En sindslidelse som gør, at Anna ikke tør gå uden for sit hjem. Selvsagt er der derfor ikke meget indhold i Annas liv, og af samme årsag opholder hun sig ofte ved vinduerne i sin lejlighed, blot for at kunne følge lidt med i, hvad der sker ude i byen. Særligt følger hun med i familien Russells liv, da de bor lige over for Annas lejlighed. Hun kender bedst til sønnen Ethan Russell, da han er en skrøbelig dreng, som Anna (som én af de få) inviterer inden for. Mor Jane Russell (Julianne Moore) møder Anna også for en kort bemærkning, og de to går godt i spænd. Med far Alistair Russell forholder det sig anderledes. Han er en voldsom patriark med store humørsvingninger og er ikke bange for at stikke en lussing. Ham er Anna ikke meget for.
En dag, hvor Anna sidder ved sit vindue, bliver hun vidne til en tragisk hændelse, da hun ser Alistair stikke en kniv i maven på Jane. Forfærdet kæmper Anna sig uden for sin dør, og afsted mod Russell-lejligheden. Hun når imidlertid ikke frem, og kan derfor ikke for alvor med egne øjne se om Jane er ok. Politiet kommer på sagen, og Annas udsagn står til at blive afgørende i sagen. Altså lige bortset fra at hverken Alistair eller Ethan savner Jane. Hun dukker nemlig under politiets afhøring af Anna – helt uden sår eller skader. Til gengæld i en helt anden skikkelse end den Jane, som nogle dage inden var på besøg hos Anna. Forbavselsen er stor hos Anna, for hun VED, hvad hun har set. Dog bliver det hurtigt påstand mod påstand, for Anna vil naturligvis have politiet til at forstå, at den Jane, som nu står midt i lejligheden, er en anden og at Ethan og Alistair lyver. Omvendt er Alistair meget oprørt over, at Anna udspionerer familien fra vinduet og kommer med løgne. Ethan påstår sågar, at Anna aldrig har mødt Jane. Samtidig får vi sat årsagen til Annas agorafobi på plads, og det viser en belastet og traumatiseret fortid, som involverer eksmanden og datteren. Hvem skal politiet tro på – og mindst lige så væsentligt… Hvem skal filmseeren tro på?
Kvinden I Vinduet er baseret på A.J. Finns roman af samme navn, og har siden sin udgivelse nærmest skreget på at blive filmatiseret. Først skulle Netflix lige slås med Disney om rettighederne, men nu er den altså klar til streaming. Ved at foregå i så sparsomt et miljø som Annas lejlighed (primært), så kræver det også en stor dynamik og indlevelsesevne fra aktørerne. Det må man sige at Amy Adams leverer. Hun er jo et omvandrende tilfælde i angst, og samtidig meget fastlåst i at øjnene ikke lyver. Dejligt at se både Gary Oldman og Julianne Moore på skærmen igen, og så er det lidt af en genistreg, at instruktør Joe Wright og hans team har castet Jennifer Jason Leigh, som den ”nye” Jane. Leigh-referencen består jo den ikoniske præstation, som hun leverede i Enlig Pige Søger, hvor identitetstyveri og besættelse var det centrale punkt. Er der tale om det samme her, eller er det Annas sind, som spiller et puds? Læg i øvrigt mærke til de The Falcon and The Winter Soldier-aktuelle Anthony Mackie og Wyatt Russell, som begge også brillerer som henholdsvis Annas eksmand og Annas underbo.
Kvinden I Vinduet er ikke et ypperste unikum af en film, men den er intens, godt skåret og umulig at regne ud. Så er man altså nået langt. Særligt inden for krimi-thriller-genren. Derfor skal der heller ikke skortes på en anbefaling til din weekend her. Kvinden I Vinduet får 4 stjerner.
