Skriv en kommentar
I 1981 blev 4 mennesker slået ihjel i, hvad politiet betegnede som, den mest voldsomme forbrydelse siden Manson-familiens historiske meritter 12 år tidligere. Det er stadig uklart hvad der skete, og så sent som 2001 er der blevet foretaget anholdelser i sagen. En ting er dog sikkert: Den legendariske pornoskuespiller John Holmes var involveret. Sagen blev døbt "The Wonderland Murders", efter adressen hvor den fandt sted.
Som sagt er sagen stadig uopklaret, og det er derfor uden nogen færdig og klar kriminalsag, at instruktør James Cox har fundet sammen med manusforfatter Captain Mauzner. Filmen er i stedet ganske kløgtigt fortalt via flere forskellige personer, således at man som publikum får flere udlægninger af sagen, og så selv må tage stilling. Naturligvis er deres manuskript ikke hundrede procent objektivt, og det ville da også være dramatisk kedeligt, hvis det var. Dette er ment som en true-crime story med et stænk af fiktion for god ordens skyld.
Til forskel fra det åbenlyse sammenligningspunkt, Paul Thomas Andersons fremragende "Boogie Nights", der deler forlæg og inspirationskilder, så vælger "The Wonderland Murders" IKKE at beskæftige sig med 70'ernes hæftige, amerikanske pornobranche. I stedet tager den sit udgangspunkt, efter at verdenen ER krakeleret for den tidligere verdensstjerne John Holmes. Manden med det tordnende, enorme elskovsværktøj er en sørgelig, arbejdsløs narkoman fra filmens første minut. Han har en kone han aldrig ser, en blåøjet teenager til kæreste, problemer med lokale narkohandlere og gæld til op over begge ører.
Cox har tydeligvis villet en hel masse med denne film. Dels forsøge at komme med et bud på, hvad der rent faktisk foregik på den skæbnesvangre nat i '81, og hvad der førte dertil, dels give et portræt af en af USA's mest berygtede "skuespillere", og dels fortælle en universal historie om menneskeligt fordærv og degration. Læg dertil en stor forkærlighed for den slags moderne stiludflugter, der er så populære i amerikansk independent film, og du ender med en noget rodet affære. Split-screens, billedkollager, farvelege og trendsikker musik fra tiden ender med at virke som formålsløst og forstyrende glasur på en kage, der i forvejen vakler på et fundament af halvdårligt skuespil. Bevares, Val Kilmer er skræddersyet til rollen som superhingsten Holmes, og han spiller som bekendt en god narkoman (se f.eks. "The Doors" eller den nyere "The Salton Sea"), men resten af filmens besætning leverer intet mere end acceptable præstationer. Især Kate Bosworth ("The Horse Whisperer", "Rules of Attraction"), som hans unge kæreste, og evigt elendige Lisa Kudrow (hende fra "Friends"), som konen, falder fuldstændig igennem.
Filmen blander elementer fra gangsterfilmen, det personlige drama og moderne 70er hyldester som "Blow" og "Boogie Nights", og ender desværre, i sidste ende, med at være en jævnt underholdende, men utilfredsstillende grød af unødvendig stiloverflod og manglende dramatisk overblik.
