Skriv en kommentar
Det er utroligt, som det vælter frem med fantastiske amerikanske film i øjeblikket. Dette vidner særligt konkurrencen ved årets Oscarshowet om, hvor de fleste nomineret er helt unikke titler og flere virkeligt gode film er slet ikke med. En af årets mest omtale titler er ”There Will Be Blood”, hvilket absolut ikke er uden grund. Dette er muligvis en af de bedste amerikanske film - til dato.
Fra slutningen af 1800-tallet og fire årtier frem følges Daniel Plainview (Daniel Day Lewis), i først hans benhårde søgen efter sølv og guld, senere efter en mere successfuld jagt efter olie. Plainview rammer bogstaveligt talt plet, da han kommer på sporet af en massiv oliekilde i nærheden af flækken Little Boston. Eneste betingelse for købet af jorden, er at Eli Sunday (Paul Dano) får lov til at bygge en kirke og prædike for lokal befolkningen. Hvad der for Plainview begynder som ihærdig ambition om at tjene anstændige penge, udvikler sig til en kompromisløs magtsyge, i kamp mod andre oliemagnater såsom Rockefeller. Magtsygen forvandler Plainview til et kynisk og beregnede magtmenneske, der giver afkald på sine medmenneskelige værdier. Uundgåeligt skaber Plainview sig fjender i sin ondskabsfulde magtrus. Fjender, der hellere ser blod flyde frem for olie...
Paul Thomas Anderson er efterhånden ikke til at komme udenom. Tidligere har den 37-årige instruktør og manuskriptforfatter gjort sig fornuftigt bemærket med bl.a. ”Boggie Nights”, ”Magnolia” og ”Punch Drunk Love”. Men det er med ”There Will Be Blood”, at kæberne i alverdens biografer falder pladask til jorden. For skal man tale om en vaskeægte amerikansk nyklassiker, der har genfundet den amerikanske films ypperste dyder og samtidig genskaber dem, kan man med rette bruge resten af året på at skamrose dette, på alle tænkelige måder, helt utrolige mesterværk. I en altopslugende synergi mellem kapitalisme, religiøs fanatisme og et tidsløst billede af moralens fordærv, når målet helligere midlet, kastes publikum ud på i dyster og voldsom forfaldshistorie. Portrættet er nemlig ikke kun af en ondskabsfuld mands univers og vejen dertil, men en klassisk kritik af det kapitalistiske Amerika, hvor folk som Plainview kommer længst. Det er set før, men ikke siden ”The Godfather” er det set så intenst råt og kraftfuldt meningsbetonet i en amerikansk film. Visuelt genbruges Andersons kameramand, Robert Elswit, der med storladede billeder troværdigt tegner fortidens USA poetisk, mægtigt og rungende fordækt. Jonny Greenwood (guitarist i Radiohead) står for et melankolsk og intens soundtrack, der skaber en perfekt stemningsramme for den episke, gribende og komplekse fortælling. Teknisk er filmen et pragtværk, der sætter nye standarder.
Daniel Day Lewis som Daniel Plainview er et kapitel for sig. I forvejen har vi med Lewis en skuespiller, der per definition ikke kan præstere andet end fremragende – og hvor ubegribeligt det end kan lyde, har han rykket sig endnu et niveau op. Til trods for at Plainview periodevis minder om Bill The Butcher karakteren fra Scorceses ”Gangs of New York”, formår Lewis at spille sig frem til en sand opvisning i karakterskuespil. Plainviews udvikling over 40 år minder mest af alt om Orson Wells' fænomenale præstation i ”Citizen Kane”, hvis ikke bedre, og lige så isende som Al Pacinos Michael Corleone i ”The Godfather”. Overfor Lewis står Paul Dano som Eli Sunday, der absolut heller ikke er en af Guds bedste børn, og formår at spille mere end tilfredsstillende op til Lewis. Paul Dano er bestemt et kæmpe talent, der i det nye kuld af lovende amerikanske skuespillere, med bl.a. Ellen Paige og Ryan Gosling, bliver meget spændende at følge fremover.
”There Will Be Blood” er en fantastisk magtdemonstration - kort sagt et mesterværk. Filmen er perfekt velbalanceret på alle planer, og Paul Thomas Anderson har ganske enkelt statueret sig som vaskeægte auteur. Det er intelligent og kompleks opbygget, skuespillerpræsentationerne er mindeværdige og filmteknisk fås det ikke bedre. Rejsen ind i sjælens mørkeste afkroge er sjældent set så forførende, så grusomt og så genialt udført. Her er ikke tale om en nem film, det er mesterværker som regel ikke, men dette er uden tvivl en af de mest givende og opslugende biografoplevelser man kan få i år - og hvis ikke den river en lang række Oscars hjem, er der ingen retfærdighed til.
”There Will Be Blood” skal ikke blot ses – den skal sanses.
