Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
This is 40 er Judd Apotows på-en-måde efterfølger til Knocked Up - på en måde, fordi den følger parret Pete og Debbie nogle år efter den sidste film. De er nu gået fra at være biroller til hovedpersoner, og det er de mere end udrustede til. Leslie Mann, Apatows kone i virkeligheden spiller Debbie og parrets virkelige to døtre, hendes børn. Pete spilles af den elskelige og godt brugte skuespiller indenfor genren, Paul Rudd.
En amerikansk drøm?
Pete og Debbie og deres to piger, Sadie og Charlotte, lever et liv i nogen luksus i Beverly Hills, med kæmpe villa, to biler og svimming pool. Parret har også begge eget firma: Pete har et pladeselskab og Debbie en tøjbutik; de ser stadig begge godt ud, er sunde, og alt ligner en amerikansk drøm.
Så kommer måneden hvor både Pete og Debbie fylder 40, og krisen starter, da Pete afslører at han tog Viagra for at give Debbie et ekstra-godt fødselsdagsknald. I frygt for at de er ved at miste deres vitalitet, sætter Debbie hele huset på en slanke- og internetkur, selvom Pete allerhelst vil spise cupcakes hver dag, og teenageren Sadie er afhængig af tv-serien Lost, som hun har ''et personligt forhold til''. Gnidningerne intensificeres af at begge har problematiske forældre: Petes far vil hele tiden låne penge og Debbies far er kølig og har knapt nok mødt sine børnebørn. Oveni i det hele viser det sig, at parrets økonomi er i seriøse problemer.
Scener fra et ægteskab
This is 40 overrasker næsten med det første i sin fortælleform, som er fragmenteret og episodisk. Dette er hvad gør filmen interessant, for det giver en fornemmelse af, at man simpelthen ser på scener i en ægte families liv. Skuespillerne ser ud til, at de har fået noget råderum med materialet, og næsten alle er meget rutinerede og fandens charmerende oveni. Blandt de bedste er Jason Segel, som fitness-instruktør, der siger at han vil ''Clooney-it'' mht. til forhold, og Albert Brooks som Petes nassende far, der blev far til trillinger som 60-årig. Megan Fox er også god til komisk skuespil, med en personlig varme oveni.
Man kan sagtens blive irriteret på parret i centrums livsstil af overforbrug, og deres næsten barnlige hjælpeløshed fra alt fra penge til at være forældre, på trods af dette er de elskelige, og de virker realistiske. Overforbruget er en fristelse, som de fleste må kæmpe med i dag, og filmen laver usentimentale observationer omkring hvordan det påvirker menneskelige relationer. Parrets skænderier er forfriskende brutale og intelligente, og det er spændende at se på. Det er også trist. Filmen er absolut morsom, men er samtidig, uden tvivl, et drama, som ikke holder igen med hårde sandheder.
Desværre er filmen som helhed mindst en halv time for lang, og der er flere scener, som skulle have været klippet fra. Det gør den til et noget klodset monstrum, som ikke altid rammer plet, men har alt for mange bulls-eyes til at man kan afskrive den som en almindelig Hollywood vare.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
