80’ernes England var ikke lutter idyl. Det beskrives på glimrende vis i Shane Meadows’ This Is England. Knægten Shaun mobbes i skolen pga sin tøjstil og barske kommentarer omkring hans afdøde far flyver også gennem luften. Ved et tilfælde ramler Shaun ind i en bande skinheads og outsidere, ledet af den ellers sympatiske Woody. Selvom Shaun blot er en lille splejs på 12 år optages han i deres fællesskab – og bliver hurtigt kronraget og stylet som sine nye venner. Shaun ser op til de store rebeller, og inden længe begynder han selv at ændre karakter.
Da gruppens reelle leder Combo løslades fra fængslet, overtager han styringen. Nu er der ikke længere tid til sjov og ballade. Oprøret mod samfundet ulmer, og bandens medlemmer tvinges til at vælge side. Shaun er imidlertid blevet lidt af en maskot i sammenholdet – og bliver central i kampen for en mere udbredt nationalisme i et hjemland som datidens unge dårligt kunne kende.
Det er svært at berette meget mere uden at afsløre alt for meget. Tidsbilledet fejler ikke noget, da det er ganske som instruktør Shane Meadows selv husker sin opvækst. Vi har set den slags film før, men This Is England adskiller sig i væsentlig grad ved ikke at trække fronterne op belejligt. Den triller af sted i sit eget dystre tempo, og uroen og de unges tilstand er sådan set skræmmende i sig selv – uden at filmen er det voldsorgie som traileren ellers forsøger at sælge sig på.
Det har vrimlet ind med internationale anerkendelser og diverse nomineringer. Højeste pris opnået er dog Bafta Award’en for dette års bedste britiske film. Ikke overraskende, for den er vel for englænderne en slags britisk svar på Niels Arden Oplevs Drømmen uden at handlingsmønstrene kan sammenlignes. På mange måder bliver man skidt tilpas ved at se på filmen, fordi dens rammer er så trøstesløse. Fattigfirserne javist, men trods alt også en lettere sorgløs tilværelse herhjemme i egen andedam. Sådan har vores venner ovre på den anden side af søen næppe oplevet det…
Den politiske pegefinger er løftet og sproget vulgært og karikaturerne kantede. Sådan skal det være, for at vække opmærksomhed. En slags bedst i test, men dermed også til stor nydelse for publikum. Hvis man kan pege på en mangel, er det dog at filmen ikke dvæler nok ved personerne. Selvom dette er en ”miljøfilm”, så mangler man lige en ekstra halv time for at sympatien er helt på plads. De mange personer som skildres får man ligesom ikke nok ud af, da omstændighederne er sat til at trække læsset.
På alle måder en smuk film, som trods sin store vidde alligevel nok ikke går over i historien a la Trainspotting.
Ekstra materiale findes der ikke på skiven, ud over en trailer for filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.