Skriv en kommentar
En uofficiel fortsættelse til filmen Three, fortsætter filmen her i samme spor, blot med mere ekstreme billeder og temaer. Dette er bestemt ikke en film for sarte sjæle, og den vil bestemt plante sig solidt i din hukommelse, om du så vil det eller ej.
Filmen lægger ud med Dumplings af Fruit Chan. Aunt Mei har erfaret af man kan forblive ung af en helt speciel ingrediens, hun koger sammen med noget dej. Denne opskrift sælger hun til mennesker som gør alt for ungdommen, og den udbrændte stjerne Ching tager imod dette med åbne arme, selv efter hun har fundet ud af at hovedingrediensen er menneskefostre.
Dumplings (Kina) er egentlig en fuldlængde film, der her er blevet kogt ned til 40 minutter, og den fremstår som Three Extremes svageste led, idet man synes der mangler noget og nogle forklaringer. Med det sagt har det filmens stærkeste præstationer af Bai Ling (Wild Wild West, The Crow) og Miriam Yeung (Elixir Of Love), som begge skinner i deres roller. Fruit Chan (Made In Hong Kong) har instrueret, og sammen med hans tema og de ubehagelige billeder han udsætter publikum for, har hans film i hvert fald stemplet sig fast på min indre nethinde, og jeg vil uden tvivl opsøge fuldlængden af Dumplings.
Næste kortfilm er Cut (Syd Korea) af Chan-Wook Park. En filminstruktør bliver sammen med sin kone kidnappet af en forrykt seriemorder, hvis motiv tilsyneladende er at instruktøren er for god og for rig, og derfor ender i himlen (?).
Cut er Three Extremes humoristiske indslag, selvom den er grafisk voldsom skal den ses med en komisk afstand. Med en filmstil der læner sig op af David Fincher, vikler Chan-Wook Park (Oldboy) sit publikum ind i en underholdende, sjov og forstyrrende historie. Byung-Hun (Bin-jib) Lee spiller filminstruktøren i Cut, og skal klart nævnes. Han spiller sin rolle meget afslappet, at selv hans karakters mest utroværdige handlinger formår at virke troværdige. Cut fungerer fint som bindeled mellem de to andre film, og dens tema og tone passer ligeså godt som afslapning mellem 2 mere udfordrende og svært tilgængelige kortfilm. Med det sagt er der masser i filmen der skal læses mellem linjerne, og der er en dybere mening med både volden og humoren, som får Cut til at virke som en helstøbt og energisk film.
Den sidste kortfilm er Box (Japan) af Takashi Miike. En kvindelig romanforfatter plages af sin fortid, hendes drømme og hendes tvillingesøsters død. Men hvem er skyldig for hendes død? Er hun død overhovedet? Og hvad er drøm og hvad er virkelighed?
Box slutter Three Extremes af på et utroligt højt plan der kan læses og fortolkes på mange forskellige måder. Filmen er billedligt smuk, og Takashi Miike (Audition, Ichi The Killer) behøver ikke meget dialog for at fortælle sin historie. Mitsuru Akaboshi er en ny skuespillerinde på den japanske scene, men spiller hovedrollen glimrende, så hende kan vi kun håbe at se mere til i fremtiden. Box er narrativt udfordrende, og er på den ene side en spoof på Lynch, og på den anden side en smuk men sørgelig historie der er svær at finde hoved og hale i. Filmen er knap så ekstrem som de to andre, og klart den mest udfordrende film af de 3, og i mine øjne også den bedste. Det er en afslappende, forstyrrende og interessant film som publikum kan få mange diskussioner ud af.
Three Extremes er 3 underholdende og modbydelige film. Jeg mangler lidt en rød tråd i de 3 film, som går udover det ekstreme, men de fungerer vel, og introducerer nyt publikum glimrende til Asiens mere ekstreme film. Det er en oplevelse du vil huske, elske og hade. Den er smuk og grim. Men skal du se denne film? Ja, helt bestemt.
