Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Rekord-Fremmøde ...
5 Film Til April
Oscar 2025
5 Film Til Marts
Berlinalen 2025:...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Legend Of Ochi
The Legend Of Ochi billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Thunderbolts*

30. april 2025 af Maria Bjerregaard

3 stjerner Skriv en kommentar

Thunderbolts* billede

Den nye Marvel film er fyldt med gode intentioner, men forbliver forsat den kedelige og intetsigende standard.

Anden Marvel-film i år – og en til senere på året. De laver disse film nærmest med lynets hastighed! Og det stopper højt sandsynligvis ikke her, da der altid skal dannes nye superhelte grupper hugget fra diverse tv-serier og andre Marvel film. Også selvom deres handlinger muligvis ikke er så helt-agtige som først antaget.

Verden er i fare igen. Eller så godt som. Yelena ( Florence Pugh) kæmper med sorgen over sin søsters død og forsøger at finde en dybere mening med livet. Selvom hun bliver ved med at tage missioner for den lidt sleske CIA leder Valentina ( Julia Louis-Dreyfus). Sammen med andre outsiders og tidligere superhelte skal de nu forsøge at stoppe Valentina og hendes kamp for magt.

Filmen introducerer en række karakterer, der skal forestille at være “antihelte”, men det lykkes aldrig rigtigt at give dem dybde eller gøre dem interessante. Florence Pugh er den eneste af disse karakterer, som rent faktisk er interessant. Karakteren Ghost bliver nærmest aldrig introduceret, og selvom David Harbour skal forestille sig at være comic relief, ender hans karakter også i glemmebogen, da det simpelthen ikke er en interessant historie. Selv den gode, gamle Bucky aka. Winter Soldier føles fuldstændig overset. Ikke fordi Sebastian Stan ikke er dygtig – han har bare næsten intet at arbejde med.

Det er tydeligt, at Marvel gerne vil vise, at de tør tage fat på mørkere temaer som ensomhed og depression, men det hele forbliver overfladisk. Der er ikke plads til ægte eftertanke, fordi filmen konstant afbrydes af CGI-spektakel og ligegyldig action. Thunderbolts ligner mere endnu et forsøg på at holde liv i superheltegenren, men resultatet er mest af alt en træt gentagelse af gamle tricks – nu bare pakket ind i endnu flere visuelle effekter og endnu mindre sjæl.

I forsøget på at skabe en ny slags Avengers for en ny generation, glemmer filmen, hvad der gjorde de første film til noget særligt: karakterudvikling, spændingsopbygning og en klar retning. I stedet får vi en rodet blanding af karakterer, som man hurtigt glemmer igen, og en historie, der føles mere som en undskyldning for at kaste eksplosioner i hovedet på publikum end noget reelt narrativt forsøg. Selvom der dog er et par få gode grin og humoristiske øjeblikke falder dette hurtigt til jorden grundet en uinteressant historie.

” Thunderbolts” forsøger sig med noget nyt, og tager tungere emner op. Desværre er intet af det særlig originalt eller dybdegående og falder hurtigt til jorden igen. Florence Pugh er som altid god som den russiske spion Yelena, men får desværre ikke særlig meget hjælp fra de andre antihelte. Det ender blot med endnu en kedelig og intetsigende Marvel film – desværre.

Titel: Thunderbolts*
Original Titel: Thunderbolts*
Premieredato: 30. april 2025
Instruktør: Jake Schreier
Skuespillere: Florence Pugh, Sebastian Stan, Wyatt Russell, Olga Kurylenko, Lewis Pullman, Geraldine Viswanathan, David Harbour, Hannah John-Kamen, Julia Louis-Dreyfus
Spilletid: 126 min.
Selskab: Marvel Studios, Walt Disney Studios, 2025
Genre: Action , Humor






banner
Overskrift Højre Block
Thunderbolts*
Sauna
Min Mor
GLASSKÅR
Det Andet Offer
The Amateur
Piece By Piece (...
Elevation (Block...
En Minecraft Film
Armand (Blockbus...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...