Skriv en kommentar
Her er bogen der i stor grad har bidraget til storfilmen ”Der Untergang” der pt. går for fulde huse i de danske biografer.
Traudl Junge var 22 år og drømte om en karriere som danserinde da hun fik sit livs chance: et tilbud om at arbejde som sekretær for Adolf Hitler. Fra 1942 og til Hitlers død var hun hans sekretær, skrev hans taler, breve og hans private og ”politiske” testamente. Umiddelbart efter krigen nedskrev Traudl Junge sine oplevelser med Hitler, med hvem hun tilbragte de sidste timer i førerbunkeren i Berlin.
Denne bog, som dels er baseret på egne optegnelser af Traudl Junge i 1947 og dels baseret på interviews foretaget af Journalist Melissa Müller i 2001, er en stor del af grundlaget for filmen ”Der Untergang”. Men denne bog er meget mere, da kun ¼ af bogen foregår i bunkeren under Berlin sammen med Hitler.
Bogen er lige så meget en rejse ind i den verden af fascination og besættelse af et andet menneske, som kendetegnede en stor del af det tyske folk i tiden omkring 2. Verdens krig.
Traudl Junge var ikke nazist, og det var størstedelen af det tyske folk faktisk slet ikke. Mange blev forført af Hitler, og det gælder også Traudl Junge. Den første del af bogen, skrevet i 1947, tager slet ikke stilling til noget skyldsspørgsmål. Den er tydeligt præget af en beskrivelse af livet sammen med Hitler, og den dagligdag Traudl Junge havde sammen med Hitler. Man fornemmer på intet tidspunkt at Traudl Junge er besat af Hitler, men hun udfører et job hos en mand som hun er fascineret af.
Først i den sidste del af bogen, som vi kan genkende fra filmen, fornemmer man en ængstelse for at den tro på Hitler som Traudl Junge har opbygget langsomt bliver brudt ned. Men stadig viser hun ikke på nogen måde, at hun har fortrudt hendes valg som Hitlers sekretær.
I 2001 bliver Traudl Junge overtalt til at udgive sine erindringer selvom hun tydeligt vis er nervøs over udgivelsen, for som hun siger: ”Hvorfor stille sin personlige kamp med fortiden til skue”
Hun har i mellemtiden tænkt meget over hvorfor hun valgte dette job, og om hun ikke burde kunne se, at Hitlers politik kun kunne ende på en måde, nemlig med Tysklands fald i 1945. Hun kommer frem til at hun burde have reageret, og at hun opfordrer alle i dag til ikke at begå samme fejl som hende, men til at stille spørgsmåls tegn ved en politik som der bliver ført i dag.
Bogen er en både banal og spændende. Her er alt lige fra erindringer om kedelige teselskaber til et spændende indblik i de sidste timer i Hitlers liv. Bogen er et godt og sundt supplement til filmen ”Der Untergang”. Men det er vigtigt at sige at bogen er meget mere, og den ikke kun handler om de sidste dage i bunkeren. 4 flotte stjerner til bogen, og smut så i biffen og se filmen, for den er 6 stjerner værd i mine øjne.
Bogen er venligst stillet til rådighed af
Lindhardt og Ringhof.
