The Nightmare Before Christmas er definitionen af en kultfilm. Folk dyrker den, nyder den og finder konstant nye perspektiver i Tim Burton og Henry Selicks gotiske dukkefilm. Derfor er det med stor risiko at Capcom nu udgiver The Nightmare Before Christmas – Oogie’s Revenge til Playstation2. Og kendere og elskere af filmen vil blive skuffet. Alt er gjort for at bevare filmens fantastiske visuelle iderigdom. De flotte landskaber er der, de spøjse og gyselige karakterer, men magien er væk.
Historien er simpel. Vor helt, Jake Skellington, har forladt sit elskede Halloween-town for at finde inspiration til næste års helligdag. Mens han er væk bliver den krybdyrsbefængte og syngende bulderbasse, Oogie-Boogie, løsladt af de tre små rollinger, Lock, Shock og Barrel. I fællesskab får de Oobie indsat som ny borgmester og kidnappet Jacks kæreste. Det er en skrækkelig tid i Halloween-town, da Jack endelig vender tilbage og det er her spillet begynder.
I bund og grund et platfomspil, men med udflugter i simple puzzles og dansesekvenser i slutningen af de fleste baner, er Nightmare Before Christmas – Oogie’s Revenge flot, men mislykket. Historien er usammenhængende og alt for ledende. Der kræves absolut ingen indsats fra spillerens side når man skal finde ud af hvad der skal gøres som det næste. På pædagogisk maner bliver man guidet igennem hver eneste lille detalje. Det meste af spillet går med at tæve onde uhyrer med Jacks specialdesignede ”Soul Robber”. En grøn, klistret gummiagtig ting (lidt ligesom en forstørret slimklat som dem man lagede med i 90’erne), der er i stand til at slå modstanderne, eller samle dem op og svinge dem i jorden eller ind i hinanden. Det er da meget sjovt de første to baner, men manglen på udvikling bliver dræbende og kedsommelig. Senere i spillet kommer muligheden for at udvikle sit våben og endog tilegne sig to andre kostumer – The Pumpkin King og selveste julemanden. Det er en bette udvikling, der da er meget rar, men som kommer for sent (selvom den ikke kommer særlig langt inde i spillet) og som langt fra kan redde den skuffende oplevelse.
Den visuelle side er nogenlunde gengivet, men alligevel bliver man til tider lidt ærgerlig, når man ved hvad en playstation2 kan trække. Figurerne er ikke altid for heldigt animerede og det er ikke alle stemmer der ligger specielt godt op ad sine filmiske inspirationskilder. Dertil kommer den irriterende plotudvikling, manglen på filmens specielle stemning og humor, samt et fjollet kamerasystem, der i mange situationer virker desorienterende og irriterende.
For de mange dybt seriøse fans af filmen, vil spillet her være en skuffelse. Personligt glædede jeg mig til at træde i den benede knoglemands rober, men nydelsen blev kort. Det er synd og skam, for det fantastiske univers har så meget at byde på. Med en god portion og engagement, kan man sagtens for et godt spil ud konceptet, men slå-på-tæven-platforms ideen er bare ikke passende til hverken figurerne eller den verden de bebor. Godt forsøgt, men om igen.
Spillet er venligst stillet til rådighed af
EA Games.