Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Today We Kill, Tomorrow We Die.

28. oktober 2007 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar

Today We Kill, Tomorrow We Die. billede

Er du til hårdkogt Spagetti Western, fyldt med vejrbidte ansigter og barske optrin er Today We Kill, Tomorrow We Die, lige sagen. Den præsenteres her i sin fulde uklippede version.

Bill Kiowa (Brett Halsey) bliver lukket ud efter 5 års fængsel. Han har siddet inde for et mord han ikke har begået. Den mand der begik mordet var skurken James Elfego (Tatsuya Nakadai), og kvinden han slog ihjel var Kiowas unge indianer kone. Hver eneste dag i fængslet har Kiowa holdt sine pistolfærdigheder på toppen med en hjemmelavet pistol skåret af træ. Nu er Bill Kiowa endelig på fri fod, og han tørster efter hævn. Den eneste følelse han har tilbage i kroppen er had. Had efter den mand der dræbte hans kære. Kiowa rider ud til sin far der har gemt en masse penge til ham. Dem skal han bruge til at skaffe folk, der kan bistå ham i hans hævnaktion imod Elfego. Kiowa samler 4 pistolmænd. Den første er den store og stærke O’Bannion, der skal have mere end en kugle til at slå til jorden. Den anden er pistolmanden der nu er blevet sherif, Jeff Milton. Men den gode sag og de mange penge overtaler ham nemt til at hoppe om på den anden side af loven igen. Den 3 pistolmand er damernes ven Bunny Fox, der også er en sand dræber når det virkelig gælder. Den fjerde og sidste i Kiowas nye bande bliver den lumske gambler Francis Colt Moran, som bliver købt ud af fængslet for at deltage i hævnen. I jagten på Elfegos nådesløse bande bliver Kiowa og O’Bannion taget til fange. Elfego vil bruge dem som et led i sin plan omkring et røveri. Men heldigvis kommer de 3 andre revolvermænd dem til undsætning, og snart er det Elfego og hans slyngler, der kan føle sig som jaget vildt. En jagt der ikke går stille for sig.

Brett Halsey har hovederollen som den hævntørstigt gunslinger Bill Kiowa med de klare blå øjne og de daggamle skægstubbe. Han har været med i et utal af filmproduktioner, blandt andet i den klassiske Eventyrfilm fra 1979, Buck Rogers In The 25th Century. Brett Halsey har desuden medvirket i så forskellige tv-serier som Knight Rider, Charlie’s Angles og Mike Hammer.

Der er flere gode birolleskuespillere med på rollelisten. Som filmens modbydelige skurk James Elfego kan man eksempelvis se den Japanske skuespiller Tatsuya Nakadai, der har arbejdet sammen med ingen ringere end Akira Kurosawa på Samurai filmene Ran og Kagemusha – Skyggekrigeren. Tatsuya Nakadai er god i rollen som bad guy, og passer fint ind i den barske Spagetti Western.

Bud Spencer har også en mindre rolle som O’Bannion. Han er nok kendt af de fleste som den ene af de hårdtslående Trinity brødre. Men inden han blev berømt for at dele øretæver ud har han haft andre roller. Blandt andet i flere italienske westerns, og i den legendariske horror instruktør, Dario Argentos Giallo film, Four Flies On Grey Velvet fra 1971. I Today We Kill, Tomorrow We Die, sår Bud Spencer de frø som senere vil vokse sig store som den hårdtslående karakter han senere skule blive så elsket for.

Dario Argento har udover at stå bag mange af de mest stilistiske og skræmmende flotte horrorfilm der er kommet fra Italien, også skrevet flere manuskripter. Blandt andet det til Today We Kill, Tomorrow We Die. Dario Argento har også i samarbejde med Sergio Leone og Bernardo Bertolucci skrevet den fænomenale og voldsomme historie der danner baggrund for Sergio Leones mesterværk Once Upon a Time in the West, der af mange regnes for den bedste western nogensinde.

Today We Kill, Tomorrow We Die, blev da den kom ud i 1969 sablet ned af censuren der mente at den i visse scener var lige lovlig hård kost for dens publikum. I vores broderland Sverige blev den klippet i hele 9 steder. Denne version er den uklippede, og den er helt og aldeles ucensureret.

Endnu engang må man lovprise det Danske selskab Another World Entertainment der bare bliver ved med at spytte næsten glemte filmperler ud på DVD, og så oven i købet i en flot uklippet version. Noget man før i tiden skulle lede langt efter for at få fingre i.

En film som Today We Kill, Tomorrow We Die, er en solid lille western der absolut skal ses hvis man er til Italienske westerns. Den er ikke så stilmæssigt gennemført som Sergio Leones indspark i genren, men den emmer alligevel af fortællerløst og hårde replikker, og kan derfor bedre sammenlignes med Spagetti westerns som Keoma og Django. Den levere ikke noget nyt til genren, og det er da også instruktøren Tonino Cervi’s eneste western. Men til gengæld kan han bryste sig af at have fået lov til at filmatisere et Dario Argento manuskript, der faktisk holder dampen oppe fra stat til slut, selvom det heller ikke er mesterens bedste historie.
Musikken der er komponeret af Angelo Francesco Lavagnino er på plads, og lever op til standarten inden for Spagetti genren. Den understøtter fotografen Sergio D’Offizi’s billederne på bedste vis, og samtidig har den sit eget liv, der gør at den hænger ved, også efter de sidste rulletekster er rullet over skærmen.
Selvom Today We Kill, Tomorrow We Die, ikke er en stort opsat western er den bestemt et kig værd. Indenfor genrens rammer er den trofast, og holder ikke mere end den kan love. Hvilket gør den til god underholdning fra start til slut.

Ekstramateriale.

Ekstarmaterialet på Today We Kill, Tomorrow We Die, er ikke omfattende, men alligevel så er det rart bare at få lidt at vide omkring denne lille spagetti perle.
Det er muligt at gennemse et fotogalleri med billeder fra filmen, og der er biografier og filmografier for skuespillere Brett Halsey, Tatsuya Nakadai og Bud Spencer. Som Another World Entertainment har for vane, medfølger der også en 4 siders booklet om filmen, fyldt med info og billeder. Som altid er der også mulighed for at se trailers for andre AWE udgivelser. Spændende er det også at man kan se nogle Tyske Lobbycards, posters og andet Artwork, og et Dansk filmprogram fra den tid hvor filmen spillede i de Danske biografer under titlen Sheriffen fra Nevada.
Samlet karakter for ekstramaterialet på Today We Kill, Tomorrow We Die bliver 3 ud af 6 mulige stjerner.

Today We Kill, Tomorrow We Die bliver præsenteret i Anamorfisk widescreen 1.85:1 (16x9), og billedet står ganske flot, selvom det nogle steder godt kan virke lidt mørkt. Men ingen tvivl om at det er den bedst tilgængelige kopi som AWE har fremskaffet.
Underteksterne er på finsk, norsk, svensk eller naturligvis på dansk.
Lydsiden kan nydes i form af en Engelsk Dolby Digital 2.0 lydspor.

Today We Kill, Tomorrow We Die, hører bestemt til i din Western samling ved siden af Keoma og Django.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Today We Kill, Tomorrow We Die.
Original Titel: Oggi a me... Domani a te.
Premieredato: 30. oktober 2007
Instruktør: Tonino Cervi.
Skuespillere: Brett Halsey, Tatsuya Nakadai, Bud Spencer, Dana Ghia, Wayde Preston, William Berger.
Spilletid: 91 min.
Selskab: 1969
Genre: Western
Den hårdkogte og målrettede Kiowa.
Den hårdkogte og målrettede Kiowa.
Til højre ses den fyldige Bud Spencer, i rollen som O'Bannion.
Til højre ses den fyldige Bud Spencer, i rollen som O'Bannion.
Et Engelsk DVD Cover til Today We Kill, Tomorrow We Die !
Et Engelsk DVD Cover til Today We Kill, Tomorrow We Die !


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...