Skriv en kommentar
Helt tilbage i 1940’erne kunne man allerede stifte bekendtskab med den klassiske rivalisering mellem katten Tom og musen Jerry. William Hanna og Joseph Barbera stod bag de første tegninger for Metro Goldwyn Mayer i 1940 og siden da er det blevet til langt over hundrede småafsnit med ren nostalgi og underholdning. Tilbage i 1992 dukkede det umage par op i overfladen i en spillefilm, og i den lidt nyere tid har Warner Bros. Animation overtaget styringen på den udgivelsesmæssige front, og det er blevet til en række forskellige tematiske film - denne film er tilbage fra 2006, og følger en sømandsfortælling kaldet ’Splitte mine knurhår’.
Vi følger Tom & Jerry midt ude på de syv have, hvor de arbejder på et sørøverskib. Jagten fortsætter som den plejer, indtil Tom falder over et skattekort, som pludselig sætter fut under alles grådighed, og kampen for at nå hen til skatten først, er for alvor sat i gang. Piratbrødrene mødes efter rygterne omkring guld og ædelstene, og nu er det ikke længere blot katten efter musen, men nærmere en kamp om at overleve midt i et hektisk søslag. Jagten går op og ned som havets bølger, og de uheldige figurer har nu hele 71 minutter til at komme til deres destination uden at komme alt for meget til skade.
Filmen har nogenlunde bevaret de velkendte tegnestrøg og figurer, og derfor holdt sig langt væk fra tredimensionelle animationer – og det virkelig et kæmpeplus, da meget af charmen ligger i selve tegneformen og de karismatiske penselstrøg! Dog er der blevet finpudset en del på den visuelle side, da f.eks. baggrunden og omgivelserne er meget mere nutidige og avancerede. Det er egentlig ikke noget decideret positivt, da de originale figurer på den måde stikker for meget ud i billedet og gør det hele lidt usammenhængende. Manglen på den rustikke sammensætning er gældende for mange klassiske tegnefilm, som bliver genoplivet i nutiden, men Tom & Jerry slipper alligevel bedre fra det end så mange andre former for tegnefilm.
Hele komikken er baseret på den klassiske ’falde-på-halen’-underholdning, som går ud på, at figurerne falder, slår sig og ikke mindst udlever ekstrem vold stort set hele tiden. Denne form for komik er om muligt blevet brugt alt for meget i tidens løb, eller også er fornøjelsen ikke lige så stor, som dengang man var barn. Komikken er sikkert den samme, men effekten har bare mistet sin gnist for mit vedkommende, men børn og barnlige sjæle vil helt sikkert sætte pris på denne film. Den første spillefilm fra 1992 havde en meget underholdende og egentlig meget dybdegående handling, hvorimod denne film blot kører på en enkelt præmis om at finde en skat. Selve vejen fra skattekortet til skatten er selvfølgelig fyldt med sjove episoder – såsom mødet med aberne på øen, piraternes indbyrdes brødrestrid og ikke mindst Jerrys uhåndgribelige held med at slippe væk fra Tom under labyrintfælderne på skatteøen. Handlingen er bestemt ikke det vigtigste punkt i denne film, da handlingen mest af alt virker som et ultra-langt, forlænget afsnit af de helt små episoder. Derfor bliver selve filmen og opfattelsen af filmen som en samlet helhed meget middelmådig og gennemsnitlig, og henvender sig mest til de helt små aldre.
På trods af nogle handlingsmæssige skavanker vækker det alligevel gode minder fra barndommen, når man ser den klassiske jagt og ikke mindst de stadigt velbevarede lydeffekter fra 40-50’erne. Synet af tegnefilmsfigurer, som åbenbart først falder ned fra himlen, når de kigger ned, og selvfølgelig de ekstremt voldelige og fysiske afstraffelser mellem mus og kat kan ikke andet end brede smilet i hele ansigtet. Jeg vil klart anbefale denne film til fans af tegneserien, men mest af alt henvender den sig til familier med små børn. Tom & Jerry viser at der stadig er liv i de gamle penselstrøg, og på trods af en middelmådig fornøjelse hos den lidt ældre skare, vil den helt sikkert få topstjerner hos børn og unge med den evindelige platkomiske tilgang til virkeligheden.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros.
