Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Tonny Toupé Show

10. november 2004 af Søren Falgaard

6 stjerner Skriv en kommentar

Tonny Toupé Show billede

”Tonny Toupé Show” er dansk tv-historie og satire, der her tyve år efter premieren stadigvæk holder. Serien fremstår innovativ og som forløber for tidens populære medie-satire

At gense ”Tonny Toupé Show” er på en gang som at rejse tyve år tilbage i tiden og som at være i den tid, der fabuleres over. Da jeg som 8-årig første gang så showet på den landsdækkende kanal, var jeg både skræmt og fascineret. Aldrig tidligere havde man set en så mediebevidst form for satire i Danmark ”TV DER DRÆBER” fyldt med ”pop, power og pågående journalistik”. I det hele taget ganske genial genresatire, der var så langt forud for sin tid, at serien stadigvæk fremstår såvel morsom som relevant. Og så er det geniale ikke kun konceptet men også de vidtrækkende sproglige finurligheder og den stilsikkerhed, serien er optaget med.

DVD’en her indeholder alle 5 afsnit, undervejs møder vi de karakterer, der dengang splittede landet i to. Hvert enkelte afsnit varer 25 minutter og indeholder faste elementer og føljetoner. Showet styres af ”Tonny” og ”Tonny”, et par overgejlede værter med toupe og i guldjakkesæt. Igennem de faste elementer i satireshowet møder vi bl.a. Film-noirdetektiven ”Klap i Olsen” (spillet af Steen Rasmussen”, hvis indre monolog på værtshuset Barbar Bar fabulerer løs over løst og fast i ”Livets store skakspil”, mens han bestiller ”to kolde fra kassen” og siger ”Tak for i aften”, Olsens fjende er ”Mastodont Svend” også kaldet ”Slagteren fra Colbjørnsonsgade”, en slesk skurk af værste karat med malet overskæg og tilbagestrøget hår. Denne del af showet er filmet i sort/hvid, så den ligner 50’ernes filmnoirs og med en helt, der naturligvis er iklædt Marlowe dress med Cottoncoat og hat, bagved spiller en enlig saxofon.
I ”De 4 Jørgen Cleviner” sidder den rigtige Jørgen Clevin sammen med tre look a likes og viser, hvordan man kan more sig med fjernsynet slukket, et godt eksempel på, hvordan Wikke og Rasmussen også hiver tidens kendte ansigter ind i deres serier. Serien om ”Henriette Hermansen” følger i samme dur det mediekritiske spor. Serien er som de andre dele af Toupe yderst godt lavet og trækker på filmiske referencer og reklameinspireret æstetik. Henriette søger ridderen på den hvide hest. Han repræsenterer lykken og kærligheden for ”man bliver ikke lykkelig af at være rig”. Undervejs udsættes Henriette både for at være popstjerne, fotomodel og filmskuespillerinde, men naturligvis gør det hende ikke lykkelig. I det banebrydende og profetiske ”RAMBUK-TV” udspiller der sig en satire over reality-tv-genren, der i 1985 endnu ikke havde gjort sit egentlige indtog. Her udsættes den almindelige borger Jørgen for et kameraholds indtrængen, hvilket medfører latterliggørelse af den simple borger.

Wikke og Rasmussen viser igennem hele showet deres brede spektre af roller, de spiller naturligvis selv rollerne som værter og en lang række af de andre karakterer. Derudover kan man opleve kunstneren Michael Kvium som skuespiller samt Lasse Spang olsen som stuntmand og ikke mindst en ung Ole Bornedal i rollen som sortseende firserdigter, der messende melankolsk reciterer digtet ”Hvor er mor?”. Hans Henrik Bærentsen er den korpulente skuespiller, der spiller en række spektakulære roller, han er en stærkt integreret person i Wikke og Rasmussens drønspændende univers, som bartender eller som den latterliggjorte Jørgen bedst er Bærentsen dog som den syngende Bulldog ”Sven Svin”.

Ekstremateriale:
Med i købet får man først og fremmest en ganske oplysende og lækker folder, der giver mere information om historien bag ”Tonny Toupé Show”. Anmelder ved ”Information” Christian Monggaard har skrevet en udmærket oversigtsartikel. Wikke og Rasmussen har selv nogle skrevne betragtninger over deres eget projekt. Dertil kommer en gennemført gennemgang af ”Klap-I-Olsen”. På selve DVD’en er der en lille film om Wikke og Rasmussen, der går i studiet for at genindspille noget af lyden til DVD-udgivelsen. Noget af materialet var simpelthen ikke godt nok lydsmæssigt i den originale optagelse, mens andre af re-duppingerne kompenserer for opretsrettighedsproblemer med noget af musikken. Dertil kommer et lysbilledeshow, hvor Wikke og Rasmussen fortæller om optageprocessen. Slutteligt skal det nævnes, at det er muligt at slå et kommentatorspor på, hvor de to underholder ved at tale om de enkelte scener. Det er ganske sjovt og informativt, men man gider ikke se alle fem afsnit igennem med kommentatorsporet, da kommentarerne minder for meget om hinanden.

Alt i alt er det unikt at kunne sidde hjemme i dagligstuen ved plasmaskærmen og gense et stykke virkeligt bidende og morsomt stykke TV-historie.

Så er du til Crazyhumor med en dansk tone, er ”Tonny Toupé Show” en DVD, du må eje. Er du interesseret i fjernsynets historiske udvikling er det heller ikke til at komme udenom ”Tonny Toupé Show”. Det er også værd at betone, at ”Tonny Toupe Show” udkommer på samme tid som opfølgeren ”Sonny Souffle´ Chok Show”, som du også kan læse en anmeldes af her på side.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
CMC.

Titel: Tonny Toupé Show
Original Titel: Tonny Toupé Show
Premieredato: 1. november 2004
Instruktør: Michael Wikke, Michael Rasmussen
Skuespillere: Michael Wikke, Steen Rasmussen, Hans Henrik Bærentsen, Michael Kvium, Nanna Møller, Ole Bornedal, Peter Belli
Spilletid: 140 min.
Selskab: Græsted Film, CMC, DR
Genre: Humor
Link: http://www.graestedfilm.dk/


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...