Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Torment.

27. november 2014 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Torment. billede

Solid Canadisk horror der virker fra start til slut. Det overbevisende skuespil og den fine direkte historie, der effektivt bærer os frem til gyset fungere upåklageligt. Et godt bud til en uhyggelig hygge aften.

Cory (Stephen McHattie) og Sarah (Katharine Isabelle) er glade, forelskede og nygifte. Cory har sønnen Liam på 7 år fra et tidligere forhold. Corys tidligere hustru og Liams mor er død, og de har det begge svært med tabet af hende. Specielt Liam der ikke rigtigt vil lukke Sarah ind i deres lille familie. Sammen har de valgt at tage på ferie i deres hytte i bjergene, i håb om at en sådan tur, vil ryste dem lidt bedre sammen. Rystet bliver de i hvert fald, da de ankommer og opdager, at der over en længere periode, har boet nogen i deres hus. Der er madrester overalt og blod på lagnet. Den lokale betjent bliver tilkaldt, men kan ikke rigtigt gøre noget for familien. Hvad ingen af dem ved er, at de mennesker som har boet i deres hytte, stadigvæk opholder sig i kælderen. Da mørket kryber frem, kidnapper de Liam, og da det bliver opdaget bryder helvede løs. Cory og Sarah må nu kæmpe en desperat kamp imod en kynisk og degenereret familie, der vil tage Liam til sig for enhver pris. Det bliver en blodig og voldsom nat, og dem der overlever, bliver aldrig helt sig selv igen.

En af grundene til at Torment fungere er på grund af historiens hastighed og fortællerstil. Der er ingen lange forklaringer på alt, kun det der er nødvendigt er med, og både scener og replikker er valgt med omhu. Filmens spilletid på 77 minutter med rulletekster syntes måske ikke af meget, men det viser sig at være lige præcis nok til at holde spændingen oppe fra start til slut. En meget målrettet historie, der tager sit publikum seriøst og faktisk evner at levere både horror og indsigt i personerne samtidigt, binder det hele sammen.

Stephen McHattie der spiller den forpinte Cory gør det godt i den centrale rolle som familie faderen, der må så meget ondt igennem. Han er meget troværdig i rollen, og er bestemt med til at få det hele til at fungere på bedste vis.

Sarah bliver spillet af den uimodståelige Katharine Isabelle, der sikkert kendes af de fleste for hendes rolle i de 3 varulvefilm ”Ginger Snaps”. Endvidere har hun høstet stor ros for hendes rolle i den Canadiske film ”American Mary” der stilfult blev instrueret af de frem ad stormene Twisted Twins, Jen og Sylvia Soska. Katharine Isabelle har virkelig god udstråling i alt hvad hun medvirker i, og hendes skuespil fungere i Torment også upåklageligt.

Det er dejligt at se en film som Torment, hvor alt fungere og virker godt, selvom man har set historien før. Der er intet nyt under solen her, men det betyder ikke noget, når bare det er lavet med sikker hånd.

Ekstramateriale.

Ekstramaterialet på denne fine udgivelse fra Another World Entertainment er sparsomt. Det er muligt at se et slideshow med billeder fra filmen, og filmens trailer. Desuden er der en håndfuld trailers for andre udgivelser fra AWE.

Torment er flot gengivet i dens oprindelige format og lyden kan nydes i Engelsk Dolby Digital 2.0 og 5.1.

Det er muligt at se filmen med Danske, Svenske, Finske og Norske undertekster.

Torment er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Torment
Original Titel: Torment.
Premieredato: 27. november 2014
Instruktør: Jordan Barker.
Skuespillere: Katharine Isabelle, Stephen McHattie, Jordan Barker.
Spilletid: 77 min.
Selskab: 2013
Genre: Gyser



banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...