Skriv en kommentar
Kokken Theo Dahl får besked om, at hans far er død i Italien. Theo har ikke haft kontakt til sin far i mange år, så sorgen er såmænd ikke så stor. Men det er frygtelig bøvlet at stå i Danmark med en anerkendt restaurant, som skal tækkes investorer, samtidig med at man nu skal tage stilling til, hvad der skal ske med farens restaurant i Italien. Theos far var nemlig også kok. Lidt mod sin vilje rejser Theo på lynvisit til Toscana determineret på at få solgt farens restaurant i en fart, så turen hurtigst muligt kan gå hjem igen. Theo er stresset og har slet ikke tid til alt det italienske pjat, og derfor er det også frygtelig irriterende at alting i Italien foregår så afslappet. Tidsudtrækket ender dog med, at Theo bliver nødt til at indordne sig i det italienske tempo, og på mærkværdig vis synes han langsomt at trives med det.
I Toscana møder han tjeneren Sophia, som arbejder på Theos fars restaurant. Gennem hende erfarer han, at farens død er et større tab for Sophia end for Theo selv. Theo mistede så at sige sin far for mange år siden, mens Sophia netop har mistet sin eneste faderfigur. Det vækker en del minder hos Theo, hvilket blot forstærkes, da Sophia viser rundt i farens nærområde. Theos far har på ingen måde glemt sin søn, som det var tilfældet den anden vej rundt. Der er også en helt anden ting, som Theo har fortrængt. En ting, som ender med at nage, da et bryllup kommer på tværs. Et bryllup Theo har sagt ja til at kokkerere til. Minderne vælter pludselig frem og det bliver mere og mere tydeligt for Theo, hvem han egentlig er og hvor han hører til.
Mehdi Avaz, som tidligere har stået bag stærke dramaer som ”Mens Vi Lever” og ”Kollision”, skifter denne gang genre. I ”Toscana” fylder romantiske forviklinger langt mere end hidtil. Planen har dog været klar, for på under 20 optagedage har Avaz og co. fået Toscana i kassen. Anders Matthesen dribler væk fra komikken og indtager rollen som den sammenbidte Theo, mens Cristiana Dell’Anna bliver modstykket Sophia. I øvrige mindre roller ses bl.a. Ghita Nørby, Lærke Winther, Sebastian Jessen og sangeren Christopher. Sidstnævnte har vel kunne bruge denne medvirken som opvarmning til Avaz’ næste projekt ”A Beautiful Life”, for her skal han nemlig spille hovedrollen. De fleste scener fra filmen her er skudt i billedskønne Italien, og det er virkelig stemningsopbyggende at både se, høre og fornemme landskaber, harmonikaspil og det italienske sprog udfolde sig.
Toscana rammer en bittersød tone, som måske nok ikke er nyskabende og banebrydende. Til gengæld er den voldsomt charmerende og humlen kan sagtens ske at være det glimrende sammenspil mellem en personlighed, som vi kender fra en helt anden sammenhæng (om end der er ved at snige sig en del film og tv-roller ind på ”Andens” CV) samt en for de fleste danskere ukendt skuespillerinde. Toscana styrer uden om risikoen for at blive ”for meget”, ”for tøset” og ”for ligetil”. En dejlig befriende bedrift, som tilmed skal roses for at være holdt under 1½ times spilletid. Dermed undgår den de ofte irriterende overflødige scener, som nogle gange ses for at booste spilletiden. Toscana er en ren og skær antifalsk feel-good-film, og det er efterhånden sjældent at vi i Danmark har succes med dem. Godt gået! 4 stjerner herfra.
