Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En reaktion skaber jo som bekendt en modreaktion og mens 60'erne og 70'erne bragede igennem med værdier som fællesskab, fred og samhørrighed bød slut 70'erne og startfirserne på noget ganske andet. Det lange hår blev skiftet ud med en mohawk og batiktrøjen blev til en læderjakke. I en verden der konstant var på randen af selvdestruktion, med atomvåben i øst og vest, skød punkbevægelsen op.
Som næsten direkte modpol til de bløde værdier handler punkbevægelsen om individet under sloganet ”No Future”. En vekslen mellem kreative kraftudbrud, utilfredshed med systemet og dyb depression og nihilisme kendetegner punkerne.
Claus Bohm har lavet to fortællinger, der er små grynede tidsmaskiner til en tid, der skabte nogle af nutidens store kunstnere. Dengang tog folk som Martin Hall, FP Jac, Sort Sol, Bo Green Jensen og Michael Strunge deres første spæde skridt. Sidstnævnte er omdrejningspunktet (først og fremmest) for Nattens Engel.
I totem får vi et indblik i tankegangen bag punkbevægelsen og et direkte blik ind i livet som punker, som en der lever uden for systemet. Det er en slags visuel stream of Consciousness forankret i musikken og poesien.
Nattens engel er bestemt den mest interessante film af de to. Hvis der var en digter, der definerede generationen var det Michael Strunge. Hans stærke lyrik satte ord på de tanker der ramte lige i livsnerven på punkbevægelsen.
Totem og Nattens Engel er fantastiske tidsbilleder. Og selv om selvhøjtideligheden og monologerne kan blive en tand for meget til tider, skal man ikke underkende, at det var præcis de tanker, som en masse mennesker gik rundt med på det tidspunkt.
Filmene er værd at se, både for dem der ønsker sig et nostalgisk tilbageblik til en tid hvor verden – tro det eller ej – så væsentligt mere dyster ud end nu, og så de interesserede, der kun har læst Strunge i gymnasiet, men aldrig helt forstået hvad det egentlig var han gik og snakkede om.
Another WorldEntertainment.
