Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Traktor Tom: Helten Fræs og andre gode historier

9. marts 2006 af Morten Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Traktor Tom: Helten Fræs og andre gode historier billede

Mere eventyr med Tom, Fræs og alle de andre fra Grønhøjgård

For de uindviede er her en kort introduktion til Traktor Tom. Den knaldrøde traktor er hovedpersonen i en tegnefilm målrettet de lidt mindre børn, der foregår på bondegården Grønhøjgård. Universet er beboet af landbrugsmaskiner, dyr og ejeren af bondegården, Fie – og hendes ven, Mads, der bor i en campingvogn på en mark lidt væk fra gården.
Mejetærskere, pickup-trucks og ikke mindst traktoren, er alle udstyret med lidt menneskeliggørelse i form af øjne og mund (og som noget nyt kan de også tale, mere om det senere) og sammen med dyr og mennesker oplever de forskellige problemstillinger, som løses i fred og fordragelighed i løbet af de ca. 10 minutter, en episode nu varer.
På hver DVD er der 5 episoder. Der er ingen store armbevægelser og alt sammen er meget hyggeligt og ganske ufarligt – og dermed fint som underholdning for de mindste – også grundet episodernes korte varighed.
Lidt irriterende er det dog, at der ingen menu er på DVD´en – kun mulighed for at vælge dansk og finsk som sprog – der kunne godt være lavet en menu, hvor man kunne vælge de forskellige episoder.

På trods af de idylliske rammer, er Traktor Tom lidt begrænset af det lille univers – man kommer højst til at stifte bekendtskab med naboens mejetærsker, når der rigtigt skal præsenteres nye figurer. Ellers må man nøjes med alle de kendte ansigter, og det kan godt blive lidt trivielt i længden – når man nu er voksen. Af måske samme grund har man valgt at give figurerne stemmer (dog ikke dyrene, kan være det kommer) og det er i mine øjne en dårlig ide, da det har nedsat kvaliteten af historierne til fordel for mere dialog. At Traktor Tom så har fået en dansk pive-stemme er så noget helt andet. Atter et kritisk på den dalende kvalitet og opfindsomhed i historierne kan dog også skyldes, at man er ved at nå langt i antallet af episoder, og man derved er ved at have presset citronen for det meste af saften.
Personligt savner jeg lidt mere skæve vinkler, som tidligere ofte var repræsenteret ved de ret gakkede får, men det hele forbliver meget pænt og ordentligt uden så meget som et lille bøøh, og selv Fie og Mads er ikke i nærheden af at blive kærester eller det der ligner – det ser ret så amerikansk og overdrevent beskyttet ud.

Hvorom alting er, så har undertegnedes små poder altid holdt meget af Traktoren og nye afsnit er modtaget med kyshånd. Og det er jo en film henvendt til børn, og her er der så åbenbart ramt plet, hvilket da også helt klart er til at tage og føle på – her er snakkende, venlige landsbrugsmaskiner, sjove, søde dyr og udsøgte forældre-rolle-modeller.
Så opgradér endelig samlingen – her er en hurtig times ro og fred, og ungerne vil ganske sikkert elske det.

Herunder er udgivernes egne præsentationer af episoderne vedlagt:

Episode 42. ‘Optoget’
Sikke en masse larm gårdens mostmaskine laver! Heldigvis har den en sej rytme, og snart rokker hele gården med på den – selv Skramle!

Tom og Båt samler æbler, så Mads kan presse æblemost og sælge det på markedet. Selvom mostmaskinen larmer, laver den den skønneste æblemost. Maskinen larmer så meget, at man kan høre det over hele gården, og med sin seje rytme er alle gårdens beboere snart opslugt af at danne et meget højlydt optog. Skramle beder de andre om at dæmpe sig og indstille optoget, så han kan lytte efter de forsigtige miau-lyde fra Mivsen, der er blevet væk. Da Skramle og Tom har ledt hele gården igennem, går det op for dem, at Mivsen hele tiden har været låst inde i Skramles værktøjskasse, og det var derfor, Skramle kunne høre hende. Da Mivsen er fundet i god behold, slutter alle på gården sig til det flotte optog!

Episode 43. ‘Dora og regnen’
Det er et forfærdeligt regnvejr, og på grund af Doras frygt for at blive våd får ænderne ikke noget mad. Desuden er der et hul i taget på laden, der skal repareres nu!

Himlen over gården er overskyet, og Tom og Fræs skynder sig for at få høet i laden, inden det bliver vådt. Hvis det bliver vådt, rådner det, og så har dyrene ikke noget at spise til vinter. Dora kan ikke lide regnen, så hun gemmer sig i laden. Det betyder desværre også, at hun ikke får givet ænderne mad, og snart får rumlen i Rap og Naps sultne maver dem til at lede efter mad over hele gårdspladsen. Værre bliver det, da Tom opdager et hul i taget på laden, og Mads er nødt til at reparere det, inden høet bliver gennemblødt. Men det bliver ikke nogen nem sag for Mads, og hullet bliver bare endnu større af hans behandling. Endelig bliver hullet lukket, og ænderne får mad. Og Dora finder endda ud af, at hun egentlig godt kan lide regnen alligevel!

Episode 44. ‘Skramles vinger’
Det bliver ikke en let sag for køretøjerne at flytte fårene over på en anden mark, men de får sig alle sammen en flyvetur! Alle på nær Skramle, der har brug for lidt hjælp fra sine venner.

Det er en dejlig dag på Grønhøjgård, og Fie og Vuf prøver desperat at genne fårene over på en mark på den anden side af åen, hvor græsset er saftigere. Det går op for Tulle, at det nemmeste er at flyve fårene over én for én. Hvad hun ikke ved, er, at fårene løber tilbage på en lille bro over åen for at få sig en flyvetur til. De andre køretøjer kunne også godt tænke sig at flyve, og Fræs finder ud af, at det kan de sagtens med lidt hjælp fra hans ’flyverampe’. Bare ikke Skramle. Skramle er ikke hurtig nok til at flyve. Til sidst finder Tulle og Fie ud af, at det måske er lidt nemmere at flytte fårene uden broen. Med lidt hjælp fra sine venner og nogle specialfremstillede vinger får Skramle endelig prøvet, hvordan det er at flyve!

Episode 45. ‘Helten Fræs’
Fræs vil gerne være en helt, men på grund af stolthed griber han det helt forkert an. Men så hjælper han glemsomme Tom, og bliver alligevel dagens helt!

Det er en solrig dag på Grønhøjgård, og Fie har travlt med at pakke kasser ned til markedet. Fræs vil meget gerne hjælpe hende, men han er alt for ivrig og kommer til at køre over nogle kasser. Nu tror Fræs, at Fie meget bedre kan lide Tom, og hvis bare han kunne bruge værktøj, ville han også være en helt. Og så er det oven i købet Tom, og ikke Fræs, Fie beder om hjælp, da hun vil have noget træ flyttet! Fræs spørger Mads, om han ikke kan få sit eget værktøj. Imens finder Vuf ud af, at hun kan få ros ved at finde og aflevere ting. Fræs prøver i al hemmelighed at bruge Toms plov, men da den ikke passer, gemmer han den i skoven, så Tom heller ikke kan bruge den. Det opdager Tom, og Fræs forsvarer sig med, at Fie bedre kan lide Tom. Men så får Tom en idé, der helt sikkert vil gøre Fræs til en helt. Fræs skal bruge sin fornuft til at regne ud, hvor Mads har lagt sin pung. Og det er lige, hvad Fræs gør, for man behøver nemlig ikke værktøj for at være en rigtig helt!

Episode 46. ‘Det store eventyr’
Tom punkterer på vej til markedet, og Båt og Dora lærer Skramle, hvor mægtig fantasien er. Man skal bare tro på den!

Det er endnu en travl morgen på gården. Mads og Tom læsser grøntsager på Fræs, så han kan køre det på markedet. Båt, Dora og Skramle bliver tilbage, og i stedet for at kede sig, bruger de deres fantasi til at starte deres helt eget eventyr. Men de er ikke klar over, at Tom ikke er nået særlig langt. Faktisk er han kun nået et stykke af vejen, for han er punkteret, og Fie må gå hjem til gården efter et nyt dæk. Båt, Dora og Skramle lever sig snart helt ind i eventyret og leger, at Muh er en elefant, og at Rap og Nap er krokodiller. Men for Mads og Fræs er det ikke kun leg, da de hører, at krokodillerne har spist Tom. Det bliver værre, da de finder Toms punkterede dæk... Til sidst er alle med i legen, og alle bruger sin fantasi. Alle på nær Mads, der stadig farer sammen ved tanken om ’vilde dyr’!

DVD´en er venligst stillet til rådighed af
K.E. Media.

Ekstramateriale:
Der er intet ekstramateriale på DVD´en.

Titel: Traktor Tom: Helten Fræs og andre gode historier
Original Titel: Traktor Tom: Helten Fræs og andre gode historier
Premieredato: 7. februar 2006
Instruktør: Jerry Hibbert
Skuespillere: Stemmer, Zacharias Grassme, Pauline Rehne, Marie Schjedal, Jens Jacob Tychsen, Niels Weyde
Spilletid: 56 min.
Selskab: Contender Entertainment Group, KE Media, 2006
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...