Skriv en kommentar
Den svenske instruktør, Anna Eborn, er tilbage med sin tredje dokumentar i spillefilmslængde. Denne gang følger vi en gruppe unge mennesker i den lille stat, der stadig er præget af kommunisme. ”Transnistra” deltog på filmfestivalen CPH:DOX i 2018 som en del af CPH:FORUM, der støtter kreative og visuelt stærke filmprojekter og skaber forbindelse mellem professionelle fra dokumentar, fiktion, journalistik og visuel kunst.
Det ensomme Transnistrien
I den selvudnævnte stat imellem Ukraine og Moldova, hænger en gruppe teenagere ud på en efterladt byggeplads. Tanya er den eneste pige i gruppen, og drengene prøver at få hendes opmærksomhed. De har alle sammen svært ved at få arbejde og komme videre i livet. Derfor bliver deres dage fyldt med deres sammenhold, badning i søen og opdagelser ved byggepladsen. Men derfor hænger drømmen om et bedre liv stadig i luften.
En iscenesat dokumentar
Filmen kan være lidt svær at finde ud af. Anna Eborn sælger den ganske vidst som en dokumentarfilm, men den er filmet som en spillefilm. Der er iscenesatte scener med de medvirkende og eftersynkroniseret dialog. Hvilket er atypisk for dokumentargenren. Der er filmet med 16 mm og dette giver filmen skønne billeder, hvor man en autentisk gruppe dynamik i et samfund, vi muligvis ikke kender.
Længslen efter mere
Selvom filmen læner sig op ad spillefilm, så er dens tematik meget oprigtig. Derfor kan den godt forsvares som en dokumentar. Den følger en gruppe unge mennesker i et ukendt miljø, men stadig længes efter at komme væk. Intet ved deres situation er pænt eller flot, men derimod realistisk og autentisk. Selvom kommunisten stadig er aktuel, stopper det ikke de unge mennesker, om at drømme og ønsker sig længere væk, selvom det er svært at slippe væk fra de faste rammer.
”Transnistra” er en simpel og smuk fortælling om gruppedynamik. De 16 mm gør billeder mere skarpe og giver en fornemmelse af autenticitet. Dokumentaren lægger sig meget op ad spillefilmsgenren, men dette gør ikke noget, da tematikken er oprigtig og ægte.
