Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvordan får man lavet en spændende film ud af en ganske vist berømt strækning mellem Kina og Rusland, når turen er som en lang ørkenvandring, bortset fra snedækket landskab? Ja, intet tyder da efter en halv time på at missionen vil lykkes. Et par rejser fra Peking til Rusland, møder andet par ombord på toget, sover, spiser, snakker… Hvis du har lyst til at slukke på det tidspunkt, hører du sandsynligvis til majoriteten. Og man må spørge sig selv om der er mere at hente end en kold afvaskning?
Ja, det er der faktisk, for så snart man kradser lidt på overfladet, spinder et net af løgne sig lynhurtigt. Roy og Jessie hedder det amerikanske par vi følger. De skal bo i samme togkupé, som de noget mere rutinerede rejsende Abby og Carlos. De to par nyder hinandens selskab undervejs og alt synes fredsommeligt. Lige indtil Jessie, der er ivrig fotograf, forsøges voldtaget af Carlos, under et togskift ved en skov. I sin desperation for at slippe ud af Carlos’ kløer, ender hun med at slå ham ihjel og efterlader hans lig i sneen. Da hun kommer retur til det nye tog parret skal rejse med, er Roy faldet i snak med en politiagent, som efterforsker narkosmugling. Politimanden skal bo i samme kupé som Roy og Jessie, til Roys store begejstring, men til Jessies forfærdelse. Det er ikke trygt at bo sammen med en politiagent, når man bærer på en hemmelighed om hvad der skete ved forrige togskift. Tilmed var Carlos nok ikke den flinke mand han udgav sig for at være, for Jessie finder siden hendes bagage fyldt med heroin. Situationen er højspændt, og Jessie hvirvles ind i sine egne løgne, for at politiet ikke skal fatte mistanke og spørge til Carlos, hendes taske eller for den sags skyld, hvad billederne på hendes kamera viser.
I filmen her er der ikke så meget der er usynligt for seeren, som f.eks Brad Andersons sitrende thriller ”The Machinist”. Vi kan se alt og misforstår intet, men med det faktum at vi befinder os i Rusland og ikke USA, går en verden til forskel. De usle forhold på toget, den barske natur, den kloge politiagent (velspillet af Ben Kingsley – Gandhi, The House Of Sand And Fog, Sexy Beast) og dennes kontante makker (Thomas Kretschmann – Der Untergang, King Kong og snart bio-aktuel i Valkyrie), den rolige Roy og den opskræmte Jessie som kontrast, rammer meget godt ned i den isnende Hitchcock-tradition, som efterhånden ikke hænger på træerne længere (om end filmen er noget tung at danse med i starten). Man bliver virkelig symbiotisk kædet sammen med Jessies situation. Hendes panik og hendes kamp for at dække over den sandhed, som hun ikke mener sig i stand til at fortælle, er så fængslende at man faktisk begejstres i sin væmmelse. Emily Mortimers (Lars And The Real Girl, Match Point) blege fjæs med de ildrøde kinder er et fund til rollen som Jessie, mens man kan sige at Roy kunne være spillet af hvem som helst, selvom det er Woody Harrelson (No Country For Old Men, Natural Born Killers, Semi-Pro) der er sat til at sælge billetterne.
Transsiberian er en af den slags film, som høster al sin kredit til sidst i filmen. Ganske som det altid burde være (hvis man er nostalgiker). En sløv start, hvor toget ligesom skal i gang, og da det endelig kører på skinner, kommer der fut i sagerne og ender i et ordentligt brag, inden man når at trække i nødbremsen. Bagefter er man helt glad for at have set en genre film som kunne have været en tv-krimi, men som i dette miljø er en helstøbt old-school-up-to-date oplevelse.
Ekstra Materiale er der intet af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
