Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Triple Threat

29. august 2019 af Lasse Torp Hansen

3 stjerner Skriv en kommentar

Triple Threat billede

I en film, hvor instruktør, producer, hovedpersoner, bipersoner, tilfældige forbipasserende, samt sikkert også deres kæledyr, tydeligvis har erfaring inden for stuntbranchen, er det ikke overraskende, at hovedfokus i Triple Threat er lagt på organiske stunts af den type, som fik et mainstream comeback med bl.a. den første John Wick film.

Der er heller ikke en finger at sætte på håndværket i den overflod af stunts, som udspiller sig i instruktør Jesse V. Johnsons Triple Threat. Vi er langt væk fra CGI og kreativ klippeteknik. Hvert eneste stunt er en fryd at se på, hvilket i sig selv er nok til at forsvare filmens eksistens.

Men en serie af veleksekverede stunts er ikke rigtigt en film i sig selv. Manuskriptforfattere Joey O’Bryan og Fangjin Song introducerer os derfor for en historie, hvori Payu (Tony Jaa) og Long Fei (Tiger Hu Chen), to venner med en forkærlighed for kampsport og hævntørst, forrådes af en gruppe arketypiske vestlige baddies, på hvad de selv troede var en humanitær mission. Missionen viser sig at være en redningsmission for en berygtet terrorist, ved navn Collins (Scott Adkins). Collins og hans kumpaner når ikke blot at forråde Payu og Long Fei, men formår også at dræbe største delen af de civile tilstede. Payu og Long Fei undslipper, og ved hjælp af Jaka (Iko Uwais), som mistede sin kone i massakren, tager de ud for at få deres hævn over Collins, som viser sig at være forbundet til et større forbrydersyndikat.

Der er dog en del mangler, mest i forhold til plottets udvikling. Plottet forbliver aldrig rigtigt andet end overfladisk. Vi får ikke yderligere information, om hverken karaktererne eller det uidentificerede syndikat. Selvom vi i løbet af filmen får små bider af baggrundsinformation, som har til formål at styrke karakterenes individuelle motivationer, føles det aldrig rigtigt troværdigt. Der bliver simpelthen ikke brugt nok tid på karakterne som individer, frem for bare kampmaskiner, til at gå op i om de lever eller dør. Selvom, at mordet på Jakas kone er nok til, at vi forstår hans hævntørst, forbliver det hele dog en smule todimensionelt.
Generelt har filmen et ekspositionsproblem. Vi forstår, hvad vi skal føle. Vi føler det bare ikke.

Alt dette ville egentligt være fint, hvis resten af filmen var fyldt med skarp og tilfredsstillende dialog, men også her skuffer filmen. Dialogen er proppet med klichefuldt militærjargon og middelmådige one-liners. Dialogen er generel ikke helt overfladisk nok til at kunne nydes med en ironisk distance, men heller ikke så velskrevet, at den kan tages seriøst.
Der findes dog flere imponerende og kreative enkeltstående scener, hvilket gør det så endnu mere ærgerligt, at filmen som helhed insisterer på at være stereotyp og endda ofte en smule kedelig.

Der er tale om et utroligt imponerende cast i Triple Threat. Skuespillerne Tony Jaa (Fast & Furious 7), Tiger Hu Chen (Paskal: The Movie), Iko Uwais (The Raid: Redemption), Scott Adkins (Dr. Strange) og Michael Jai White (The Dark Knight) kan ikke bare bryste sig af solide præstationer i succesfulde storfilm, de er også alle krediteret for stunts i flere tidligere produktioner. Sammenspillet mellem dem fungere godt, og der er som forventet intet i vejen med deres respektive kampscener. Skuespillerpræsentationerne er dog ofre for dialogen og plottet, som desværre ikke formår at udnytte et så talentfuldt cast.

Filmen kan sagtens nydes for dens imponerende cast og veleksekverede stunts, men hvis man forventer John Wick møder The Raid, bliver man slemt skuffet.

Titel: Triple Threat
Original Titel: Triple Threat
Premieredato: 29. august 2019
Instruktør: Jesse V, Johnson
Skuespillere: Tony Jaa, Tiger Hu Chen, Iko Uwais, Scott Adkins, Celina Jade
Spilletid: 96 min.
Selskab: Production companies Kungfuman Culture Media, Aurora Alliance Films, 2019
Genre: Action , Humor
Link: https://www.triplethreatfilm.com/



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...