Skriv en kommentar
Filmens forlæg er beretningen om Dalton Trumbo (Bryan Cranston) 1905-1976. Han var én af verdens højst betalte manuskriptforfatter, fra 30’erne til midten af 40’erne, i Amerikas ekspanderende filmindustri. Udover filmens handling om Trumbo er den også et vidnesbyrd på den såkaldte ’mørke periode’ i Amerikas filmhistorie/branche. HUAC (House Un-American Activities Committee) en komité nedsat af regeringen og den amerikanske filmbrancheorganisation Motion Picture, som skulle afsløre og finde frem til både lægmænd, politikere og kunstnere etc., der sympatiserede med kommunismens politiske overbevisninger.
The Hollywood blacklist opstod i kølvandet af 30’ernes depression og efterkrigstidens paranoia over for kommunismens mulige invadering. I 1947 begyndte HUAC en systematisk hetz mod filmindustriens folk. Filmmediet var efter deres opfattelse ikke blot en nyere opfindelse, men også et magtfuld, manipulerende medium. Komitéen slæbte alle de mistænkte filmfolk i retten og tvang dem ind i grupperinger, hvor tiltalte skulle bekræfte under The Waldorf Statement: …”declares under oath that he is not a Communist”.
Den 25. november 1947 blev filminstruktører, manuskriptforfattere sat stævne af komitéen. 10 af de indkaldte, senere kaldt the Hollywood Ten, nægtede at besvare komitéens direkte spørgsmål om bl.a. deres politiske overbevisninger. De 10 holdt fast i ’the freedom of speech’, men endte med at få et års fængsel samt blev fyret, ekskluderet og bandlyst af filmselskaberne. Af alle Hollywoods anti-kommunistiske journalister var Hedda Hopper (Helen Mirren) den mest ihærdige og magtfulde af dem alle. Hun var tydeligvis én af de store edderkopper i spindelvævet, som fik paranoia’en for den ’Røde trussel’ sat i gang. Samtidig var hun med til at afsløre Amerikas filmindustris eventuelle kommunistsympatisører i hendes lidt for velsmurte overskrifter, som trak mange tusinder af læsere til sig.
Et kompleks menneske
Dalton Trumbo portrætteres i filmen som meget veltalende, velovervejet og alle replikker er krydret med klogskab, dybde og humor uanset, hvor presset situationer, han befinder sig i. Han ekskluderes fra filmbranchens fine og store filmselskaber i 13 lange år. I disse år brødføder han familien med at skrive manuskripter under pseudonymer og til dårlig betaling. Hans 18-timers arbejdsdage ved skrivebordet og i badekarret kører han på en del alkohol tilsat amfetamin-piller.
Dalton Trumbo opnåede at få tildelt to Academy Awards for "Roman Holiday" (1953) og "The brave one" (1956). I første omgang var tildelingerne under andre manuskriptforfatteres navne. I 1960 fik han endelig sit navn på filmenes rulletekster til "Exodus" og "Spartacus" (Kubrick og med hovedrolleindehaveren, Kirk Douglas).
Undertegnede anmelder synes dog, at manuskriptforfatteren John McNamara og instruktøren Jay Roach får fremstillet Dalton Trumbos karakter lidt for ’flad’ i stedet for dens kompleksitet, som Trumbo-karakteren tydeligvis rummer. For eksempel Trumbos kamp for både at være kapitalist og kommunist, for både at være rig og være på de slidende arbejders side. Den kamp træder ikke rigtig tydeligt frem, at han i virkeligheden var meget tro mod sin arbejderbaggrund. Heller ikke hvor meget han og hans familie led i de 13 lange år, hvor han blev betragtet som outsider og underdog, ekskluderet fra det fine filmselskab. Filmens sidefortællinger og bipersonernes større udfoldelser kunne have bygget bedre op omkring hovedpersonens, Trumbos kompleksitet.
Bryan Cranston spiller hovedrollen med intelligens, integritet og stor troværdighed. Ligeledes gør John Goodmann som den halv-platte filmdistributør og Helen Mirren som journalisten, der har lagt kommunistsympatisører for evigt had.
